23948sdkhjf

Kolding Havn har fundet sin nye havnedirektør

Ny havnedirektør i Kolding Havn har erfaring fra både den offentlige sektor og det private erhvervsliv

Det er en kommende havnedirektør med erfaring fra topstillinger i Falck samt den nuværende direktørstilling hos en stor spiller indenfor uddannelsesområdet, som er klar til at tiltræde den ledige stilling som havnedirektør for Kolding Havn med opstart per 15. september.

Læs også: Fuskmistænkt havnedirektør siger op i protest

Det skriver havnen i en pressemeddelelse i forbindelse med ansættelsen af 55-årige Heino Svenningsen i stillingen.

- Vi har set en meget stor interesse for stillingen, hvilket naturligvis er positivt – samtidig er det et yderst kompetent ansøgerfelt, som vi har arbejdet med til den vigtige post som havnedirektør, udtaler bestyrelsesformand for havnemyndigheden Kolding Havn og 1. viceborgmester i Kolding, Birgitte Munk Grunnet i forbindelse med præsentationen af den nye havnedirektør.

- Vi har peget på den nuværende direktør for AMU SYD, Heino Svenningsen som vores kommende direktør for Kolding Havn, fordi han har den rette sammensætning af kompetencer fra både privat og offentligt regi.

- Med den nye direktør ved roret skal vi omsætte havnens strategiske mål til virkelighed, så der venter os ganske mange tiltag indenfor en overskuelig tidshorisont. Personligt ser jeg frem til bestyrelsens tætte samarbejde med Heino Svenningsen og Kolding kommune om fremtidens store projekter, som får betydning for både erhvervshavnen og Kolding by. Vi har en ny og meget kompetent havnebestyrelse med stærke kompetencer og erfaringer, så jeg ser med sindsro frem til den fortsatte udvikling på havnen, uddyber Birgitte Munk Grunnet.

Heino Svenningsen siger om sin kommende tiltrædelse som havnedirektør:

- Kolding Havn har et unikt udgangspunkt med sunde forretningsområder, som jeg ser frem til at involvere mig i og udvikle mere på. Man kan nå langt med en klar ansvars- og rollefordeling – min erfaring er, at man kan nå unikke resultater gennem samarbejde og gensidig forståelse.

- Det er med en vis ydmyghed, at jeg tiltræder som direktør for Kolding Havn – jeg bærer nogle værdier med mig, som kan sætte retning for mit virke på havnen: Det er åbenhed, for ikke at sige transparens, med en klar dialog samt ansvarlighed, troværdighed og kvalitet i vores daglige bestræbelser, lyder det fra den kommende havnedirektør.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Tidligere vandværksgrund til bypark og varmeværk
EU vedtager fælles regler for beskyttelse af kritisk infrastruktur
Rockwools salg i Rusland styrtdykker: "Hvis vi skal trække os ud, så gør vi det"
Udviklingsplan for Gedser Havn er klar – nu skal den realiseres skridt for skridt
Første fald i antallet af ledige stillinger i to år
Producent af naturgasfri løsninger får initiativpris
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Leder IDAG
Søfart
PlastForum DK
Kommunefokus
Fremtidens Logistik

Send til en kollega

0.11