23948sdkhjf

Fransk succes for danske Sleth

Den danske tegnestue Sleth vinder en stor internationale byplanlægningsopgave i franske Lyon. Byplanlægningsrådgivningen dækker den sydøstfranske storbys Grande Porte des Alpes-område.

Det oplyser arkitektfirmaet med kontorer i Aarhus og København i en pressemeddelelse.

Foruden Sleth består det tværfaglige team af de franske Lafayette, Etablissement, Setec, Citec, Ville Ouverte, Ingérop, Carbone 4 og Cynthia Ghorra-Gobin.

Konkurrencen blev lanceret i november 2021 af Lyon på et 1335 hektar område mellem byens centrum og periferi. Byplanlægningsrådgivningen sigter mod at gentænke området og definere tre scenarier for udviklingen af ​​Grande Porte des Alpes inden 2050. Sleth vil sammen med det øvrige team udvikle et af disse sammen med to andre internationale hold.

Naturbaseret byplanmodel

Grande Porte des Alpes området understøtter storby-, industrielle- og infrastrukturelle faciliteter såsom Bron lufthavn og Eurexpo, der næsten udelukkende hører en byplanmodel fra forrige århundrede til; baseret på et enormt fossilt brændstofforbrug, lyder der fra Sleth.

Udviklingen kræver ifølge Søren Leth, partner fra Sleth, en tilgang til opgaven, som går ud over de klassiske værktøjer indenfor byplanlægning, hvor man først og fremmest må tænke landskabet og det grønne ind som bærende elementer i udviklingen:

– Vi baserer vores tilgang til opgaven på en naturbaseret byplanmodel, hvor planter og levende organismer er de absolutte udløsende faktorer for en dekarbonisering af hele området. En sådan tilgang vil transformere området fra et territorium, der tjener som en ressource, til et territorium, der er en ressource, siger Søren Leth i pressemeddelelsen.

Foruden fokus på lav kulstofforbrug og klimatilpasningsøvelser via naturbaserede løsninger, vil teamet desuden have fokus på at identificere de mange kvaliteter i hverdagen for indbyggerne i de tilstødende byområder.

Vinderholdet - Grande Porte des Alpes

Lafayette, Paris (arkitekt-byplanlægger)

Sleth, København og Aarhus (arkitekt-byplanlægger)

Etablissement, Paris (landskabsarkitekt)

Setec Organisation, Lyon og Paris (økonomisk programmering)

Setec Energy and Environment, Lyon og Paris (miljø)

Citec, Lyon og Genève (mobilitet)

Open City, Paris (boligplanlægning)

Ingérop, Lyon og Paris (infrastruktur)

Carbone4, Lyon og Paris (lav-carbon prognose)

Cynthia Ghorra-Gobin, Paris (geografi)

Kilde: Sleth

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11