23948sdkhjf

Kendt skorstensproducent rykker produktionen til Slovakiet

Det er slut med at købe danskproducerede stålskorstene fra Dominion Denmark. Virksomheden har taget konsekvensen af et stort underskud og rykker produktionen til Slovakiet

Siden 1981 har Dominion Denmark, tidligere kendt som Steelcon, produceret fabriksfremstillede stålskorstene i Esbjerg til kunder i hele Europa. Virksomheden er Europas største producent af stålskorstensanslæg, men de skal ikke længere produceres i Esbjerg. 

I stedet rykker Dominion Denmark produktionen til en nyopført fabrik i Slovakiet, skriver JydskeVestkysten

Ifølge Dominion Denmarks årsrapport har virksomheden været ramt af lavere nettoomsætning og stigende råvarepriser. Dominion Denmark fik da også sidste år et stort underskud på 21 millioner kroner ud af en omsætning på 285 millioner kroner.

Det stod i skærende kontrast til 2020, hvor omsætningen var på 371 millioner kroner og overskuddet på 6,3 millioner kroner, skriver JydskeVestkysten.

De stigende råvarepriser, samt produktionsmæssige udfordringer ved at flytte produktionen til Slovakiet, gør, at Dominion Denmark også i forventer et underskud. I 2023 skulle man gerne være tilbage på ret kurs igen, skriver virksomheden.

Det vides ikke, hvor mange lokale arbejdspladser, som bliver påvirket af flytningen, skriver JydskeVestkysten, da det ikke har været muligt for avisen at få en kommentar fra Dominion Denmark.

Aktiemajoriteten i virksomheden blev for 12 år siden opkøbt af spanske Global Dominion Access SA, der har hovedsæde i Bilbao. 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.078