23948sdkhjf

Tilladelse på plads: Arne Andersen Vrå opfører boligtårn i 10 etager

Efter to års debat er det givet grønt lys til et nyt stort boligprojekt på Bispetorv i Hjørring navngivet Central Park Living; en ny lokalplan er vedtaget, og byggetilladelsen er landet hos direktør for projektet, Lars Kjærgaard. Det skriver Nordjyske.

Det store lokale entreprenørfirma Arne Andersen A/S er hovedentreprenør på byggeriet, der efter planen står færdigt 16 måneder efter byggestart.

Projektet på samlet 7.500 kvm er fordelt på tre bygninger med et ti etagers tårn som det mest markante plus to mindre bygninger på tre etager, der opføres ovenpå et eksisterende forretningsbyggeri. I højhuset bliver de to nederste etager parkeringskælder, og i alt indrettes 59 lejligheder i varierende størrelse.

Bjerg Arkitektur har udarbejdet forslaget til projektet.

Selvom der med byggetilladelsen nu kan komme gang i det markante byggeri, giver de to års politisk tovtrækkeri anledning til en vis fortrydelse:

- Jeg synes ikke, at det er helt godt nok, at man skal vente næsten to år på en afgørelse og en ny lokalplan. Der er sket så meget siden med stigende byggepriser osv. Havde vi vidst, at det ville tage så lang tid, havde vi nøjedes med de otte etager, som den gamle lokalplan gav mulighed for, siger Lars Kjærgaard til Nordjyske.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.094