23948sdkhjf

Ufarlig og spritny sønderjysk knivklub snitter skæfter af både træ, ben og horn

Blandt de nye aktiviteter, der er på bedding i værkstederne på Slesvigske Vognsamling i Schaumanns gamle fabrikshaller på Simmerstedvej i Haderslev, er en knivklub, hvor man vil kunne lave skæfter i træ, ben, horn og kunststof samt sy skeder i læder. Det vil dog også være muligt for de mere ambitiøse at smede egne klinger.

Initiativtageren til knivklubben er Jørgen Storgaard, der tidligere har været med til at starte en knivklub i Aarhus. Efter at være flyttet til Haderslev, har han savnet knivklubben og fællesskabet omkring den. Efter at have talt med flere andre interesserede har han derfor sat gang i projektet.

Jørgen Storgaard tog derefter kontakt til Slesvigske Vognsamling. Her er man glad for at kunne lægge lokaler til et sådant initiativ. Det er netop meningen, at værkstederne skal bruges og være til gavn for Haderslevs borgere.

Ud over voksne medlemmer håber Jørgen Storgaard, at spejdergrupper og andre ungdomsforeninger også har lyst til at kigge forbi og blive instrueret i, hvordan man laver en kniv.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078