Rådmand vil have havn til at betale stor regning for anlæg, men formand siger nej
I København og Aarhus er de i gang med at etablere landstrømsanlæg, der skal sikre, at luftforureningen i havneområderne reduceres.
Når et krydstogtskib er tilsluttet landstrøm, udleder det hverken CO2, NOx eller partikler lokalt. Men i Aalborg har der i årevis været høj søgang om behovet for landstrøm, og endnu er der ikke truffet en beslutning om at etablere et anlæg til de krydstogtskibe, der anløber.
Nu har klima- og miljøforvaltningen et bud på, hvad sådan et landstrømsanlæg vil koste at etablere på Honnørkajen i Aalborg, hvor krydstogtskibene anløber.
Baggrunden for embedsmændenes interesse i krydstogtskibe er, at byrådet har bedt om det, efter at SF og EL på et byrådsmøde 25. april i år foreslog, at der blev etableret et landstrømsanlæg ved Honnørkajen.
- Jeg mener, at sagen i første omgang skal rejses over for Aalborg Havn, det kan vi gøre, når vi alligevel har samtaler omkring Aalborg Kommunes ejerskab. Jeg mener helt entydigt, at opgaven med at løse det her påhviler Port of Aalborg, siger klima- og miljørådmand Per Clausen (EL).
Det er vurderingen, at et landstrømsanlæg i Aalborg vil koste omkring 46 mio. kr. at etablere, hvilket er samme pris som i Aarhus. I Aalborg anløb i perioden 2017–2019 årligt et sted mellem 32 og 35 krydstogtsskibe, hvor der til sammenligning i Aarhus forventes at anløbe 42 krydstogtskibe som grundlag for en investering på 46 mio. kr. i et landstrømsanlæg.
Rådmanden er ikke afvisende overfor, at kommunen bidrager.
- Det kunne vi godt overveje. Jeg kan se, at man har gjort det i Aarhus, siger Per Clausen med henvisning til, at Aarhus Kommune har bidraget med otte mio. kr.
150 mio. kr. i København
I København bruger man 150 mio. kr. på et landstrømsanlæg. I 2017-2019 anløb i gennemsnit 340 krydstogtskibe til Københavns Havn om året. Det er forventningen, at et godt stykke over halvdelen af de krydstogtskibe, der vil anløbe Københavns Havn i de kommende år, kan tage imod landstrøm.
I forhold til etableringen af landstrømsanlæg i København og Aarhus hører det med til historien, at EU samlet har givet 60 mio. kr. i støtte til anlæggene.
- Det har man ikke prioriteret at bruge energi på i havnen i Aalborg, og derfor kan man risikere at hænge på det hele selv, siger rådmanden.
- Ærgerligt
Per Clausen synes, at det er ærgerligt, at havnen ikke har været med på vognen i forhold til EU-tilskud.
- Jeg har selv siddet i bestyrelsen, og der har holdningen nok lidt været, at det her ikke var et problem, som man skal kaste sig ud i at investere ressourcer i. Det ved jeg heller ikke, om man vil nu, men det er havnens ansvar, og sådan er det også i de andre byer, hvor havnen har hovedopgaven.
Også andre havne er i gang med landstrømsanlæg. I Esbjerg satses der på landstrøm til mellemstore både, som de har mange anløb af ved offshoreaktiviteter i olie- og vindmølleindustrien. De har oplyst, at anlæg over 6 MW er omkostningstunge, og derfor har de satset på de mindre og mellemstore anlæg, der skal forsynes med brint via PTX-anlæg. Og i Skagen arbejdes der på landstrøm til mindre og mellemstore skibe.
Lang vej endnu globalt
Aalborg er dog langt fra ene om ikke at have et landstrømsanlæg, ifølge klima- og miljøforvaltningen. For globalt set kan ca. 25-30 procent af krydstogtskibene tage imod landstrøm på nuværende tidspunkt. Men knap 50 procent af den globale krydstogtflåde er ved at blive tilpasset til landstrøm.
I Aalborg er det som nævnt Port of Aalborg, der eventuelt skal etablere et landstrømsanlæg, og forvaltningen vurderer, at der ikke er noget til hinder for, at havne foretager investeringer i bæredygtige tiltag, når det understøtter deres virksomhed. Klima- og miljøforvaltningen bemærker i øvrigt, at både København og Aarhus havne etablerer landstrømsanlæg "trods tilkendegivelse fra havnene om, at investeringen ikke er rentabel".
Modtagerpligt
Selvom Aalborg Kommune som bekendt ejer 100 procent af Port of Aalborg, har kommunen "ikke instruktionsbeføjelser i forhold til direktionen eller medlemmer af bestyrelsen".
En vigtig detalje er, at der er modtagerpligt i forhold til at stille havnen til rådighed for skibe. Hvis byrådet ønsker at stoppe anløb af krydstogtskibe, skal det dermed først og fremmest undersøges, om dette vil stride imod lovgivningen om modtagerpligt.
Rådmanden mener, at enten etablerer havnen et landstrømsanlæg, eller også skal krydstogtskibene lægge til et andet sted.
- Skærpe miljøkrav
- Man bruger argumentet, at man er forpligtet til at tage imod skibene, og det er man også, men man er ikke forpligtet til, at de ligger inde ved Honnørkajen. Det kunne være, at man skulle skærpe miljøkravene til, at de skulle kunne ligge derinde. Det er også en mulighed, men noget skal der i hvert fald gøres efter min opfattelse, siger Per Clausen.
Formanden for Port of Aalborg, Lasse Frimand Jensen (S) er dog ikke klar på at etablere et landstrømsanlæg.
- Det har jo også noget med byforskønnelse at gøre, siger Lasse Frimand Jensen.
Han henviser til, at anlægget vil fylde minimum seks containere på Honnørkajen og i yderste tilfælde ni containere.
- Det pynter ikke
- Det kommer ikke til at pynte på byens udtryk og det at kunne benytte sig af arealerne, siger Lasse Frimand Jensen.
Hvad med den luftforurening, der kommer fra skibene, skal man ikke gøre noget ved den?
- Jo, alt, der forurener og ikke er grønt, er vi da med på at gøre grønt med tiden, men det skal også være den rigtige løsning og den økonomisk bæredygtige løsning. Og der tror vi ikke på, at de landstrømsanlæg, som vi kender, og de anlæg som klima- og miljøforvaltningen peger på, er dem, som vi skal vælge lige nu.
- Ikke rentabelt
Formanden peger på, at et landstrømsanlæg ikke er rentabelt for havnen, og at man kan bruge pengene klogere.
I Aarhus og København har man ellers trods tilkendegivelser om, at investeringen ikke er rentabel, investeret i landstrømsanlæg, som tidligere nævnt.
Kunne man ikke også gøre det i Aalborg i miljøets navn?
- Det kunne man sagtens, og hvis min bestyrelse vil det, er jeg med på den, men min holdning er bare, at lige nu er der andre vigtigere investeringer, som fremmer Aalborg som erhvervsby, siger Lasse Frimand Jensen.
Han peger også på, at en stor del af udledningen også kommer, når krydstogtskibene vender.
- Det kan et landstrømsanlæg ikke gøre noget ved.