23948sdkhjf

Industrivirksomheder vil ud af Rusland – men det kan de ikke få lov til

Danske industrivirksomheder har fra en side af meddelt, at de trækker sig ud af det russiske marked, og vil sælge deres fabrikker i landet.

Juraen er dog kommet på tværs for flere, skriver Børsen.

Som et led i EU’s sanktioner mod Rusland er der nemlig lavet et 40 sider langt dokument med en række specifikke produkter, som ikke direkte eller indirekte må sælges til Rusland. Det gælder en række industrielle produkter og luksusprodukter, og på listen er forholdsvis almindelige ting som luksuskaffemaskiner, smartphones og maling.

Som det er nu, tolkes reglerne af EU-Kommissionen og Erhvervsstyrelsen sådan, at det vil være i strid med restriktionerne, hvis et selskab videresælger deres russiske virksomhed indeholdende nogle af disse produkter.

En af de virksomheder, der gerne vil ud af Rusland, er pumpeproducenten Grundfos. Her fortæller kommunikationsdirektør Peter Trillingsgaard, at processen er blevet mere kompliceret.

Det samme oplever Peter Tagesen, underdirektør i Dansk Industri, er tilfældet i en række andre danske virksomheder.

- Det er en absurd situation, fordi der er massivt pres på at forlade Rusland, så vi kan ramme landet hårdt økonomisk. Nu stiller juraen sig i vejen for det, man kan kalde sund fornuft. Vi skal jo sikre, at de virksomheder, der gerne vil sælge deres datterselskaber derovre, gør det fuldstændig lovligt, og det kan vi ikke, når der er juridisk tvivl om det, siger Peter Thagesen til Børsen.

Originalartikel: https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/sanktioner-mod-rusland-forhindrer-danske-virksomheder-i-at-saelge-aktiver-absurd-situation?b_source=seneste-nyt&b_medium=row_1&b_campaign=list_12

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093