Kommuner bidrager forskelligt: I Odsherred vejer hensynet til turister tungere end vindmøller
Af Henrik Smidt
De danske kommuners produktion af vind- og solenergi på land er voldsomt ulige fordelt.
Når det gælder landvindmøller, stod Ringkøbing-Skjern Kommune i 2021 for landets højeste produktion på 949 GWh foran Lolland med 678 GWh og Jammerbugt med 450 GWh.
Tallene viser samtidig en skæv fordeling, hvor der i 21 kommuner i Danmark produceres mindre end 10 GWh vindenergi – og i fem af dem er der slet ingen vindmøller.
Tallene varierer også meget, når det gælder solceller. Men med flere end 100.000 private solcelleanlæg spredt ud over hele landet, er alle kommuner dog repræsenteret.
Flest GWh fra solceller blev der i 2021 produceret i Vejle Kommune (137 GWh), foran Næstved (57 GWh), Thisted (57Gwh) og Lemvig (56 Gwh).
Otte kommuner deler sidstepladsen, da de kun har produceret en enkelt Gwh.
- I udgangspunktet kan alle kommuner i et eller andet omfang sætte enten sol eller vind op på land. Det er meget få kommuner, hvor jeg vil vurdere, at der ikke er noget potentiale overhovedet. Jacob Klivager Vestergaard, afdelingschef, Green Power Denmark
Kommunerne kunne gøre mere
Der er i landet selvfølgelig store forskelle i, hvor meget det blæser, og hvor der er plads til vindmøller og solceller – det vil for eksempel være svært at finde plads til en stor vindmøllepark på Frederiksberg.
Men hos Green Power Denmark er afdelingschef Jacob Klivager Vestergaard sikker på, at kommunerne kunne gøre mere.
- I udgangspunktet kan alle kommuner i et eller andet omfang sætte enten sol eller vind op på land. Det er meget få kommuner, hvor jeg vil vurdere, at der ikke er noget potentiale overhovedet, siger Jacob Klivager Vestergaard.
Han fortæller, at i de analyser, Green Power Denmark har lavet, er det ti kommuner, der i udgangspunktet står for 65 procent af den samlede produktion af sol og vind på land de seneste ti år.
- Og der er mange kommuner, hvor man i højere grad for eksempel vil kunne udnytte den vind, der er til rådighed, siger Jacob Klivager Vestergaard, uden at han vil hænge enkelte kommuner ud for ikke at gøre nok.
Vinden er ikke et problem
Han forklarer, at der kan være nogle faktorer for kommunerne, der gør, at det kan være dyrere at sætte vindmøller et sted fremfor et andet. Eksempelvis hvis der skal opkøbes dyre arealer eller gives store kompensationer for at få adgang til et område til vindmøller.
Ifølge Jacob Klivager Vestergaard betyder de tekniske løsninger i dag, at der ikke behøver at være en voldsom stor vind-ressource til rådighed, for at et område kan udnyttes af vindmøller.
- Vi støder af og til på det argument fra nogle kommuner, at det ikke giver nogen mening at sætte vindmøller op, for det blæser alt for lidt. Men det kan du i højere grad indrette dig efter i dag end tidligere, siger Jacob Klivager Vestergaard.
Vi har som kommune ikke ret mange indtægtskilder, da en del af vores industrivirksomheder er væk. Så turismen er efterhånden vores eneste indtægtskilde, og min opfattelse er, at turisterne ikke er interesserede i at se på vindmøllerne på land. Claus Bengtsson Starup (K), formand, klima- og miljøudvalget, Odsherred Kommune
Hensynet til turister
En af de kommuner, der ligger i den nedre ende, når det gælder produktion af vind- og solenergi på land, er Odsherred Kommune, der i 2021 producerede seks GWh vindenergi og ligeledes seks GWh energi fra solceller.
Kommunens formand for klima- og miljøudvalget, Claus Bengtsson Starup (K), medgiver da også, at der sådan set er god plads til vindmøller i kommunen, men at det er hensynet til turisterne, der gør, at kommunen ikke er interesseret i at få for mange vindmøller.
- Vi har som kommune ikke ret mange indtægtskilder, da en del af vores industrivirksomheder er væk. Så turismen er efterhånden vores eneste indtægtskilde, og min opfattelse er, at turisterne ikke er interesserede i at se på vindmøllerne på land, siger Claus Bengtsson Starup, der understreger, at andre i kommunen kan have en anden opfattelse.
Han fortæller, at partierne ved den politiske konstituering i forbindelse med kommunalvalget, lavede en aftale, der betyder, at partierne, der støtter op om borgmesteren, som udgangspunkt ikke ønsker flere vindmøller på land.
- Det kan man mene om, hvad man vil, men når man har lavet en aftale, så er det lige som en musketer-ed, siger Claus Bengtsson Starup.
Han fortæller, at der har været flere projektudviklere, der har ønsket at stille møller op, men at de har fået nej på den baggrund.