Derfor tog det fem uger, før Danfoss trak stikket i Rusland
Af Henrik Eilers
1. april annoncerede Danfoss, at man helt ville trække sig fra det russiske og hviderussiske marked. Det var fem uger efter den russiske invasion af Ukraine, og det var fem uger, hvor danske industrikoncerner var under hårdt pres for at markere deres modstand mod invasionen. Det skriver Børsen.
Men det er ikke nogen tilfældighed, at Danfoss tog sig tid til at tage beslutningen. Allerede 15 dage efter invasionen var koncernchef Kim Fausing i Polen for at besøge en række Danfoss-medarbejdere, der var blevet evakueret fra koncernens afdeling i Ukraine, og allerede på daværende tidspunkt vidste Kim Fausing og den resterende ledelse, at der nok ville blive tale om et russiske exit.
Alligevel brugte de tre uger mere, før den endelige udmelding til offentligheden kom.
- Vi vidste godt, hvad vi troede ville være den rigtige løsning, men inden du bare melder det ud, var vi nødt til at vide, hvad det var, vi gjorde som ansvarlige for virksomheden og de mange medarbejdere, siger Kim Fausing til Børsen.
Han hæfter sig især ved, at Danfoss havde godt 1.300 medarbejdere i Rusland samt en russisk ledelse, der risikerede fængselsstraf, hvis deres vestlige arbejdsgiver bare tog benene på nakken.
Løsningen blev et salg af de russiske faciliteter til den lokale ledelse. Det meldte Danfoss ud den 15. juli.
Salgsprisen er hemmelig, men i seneste halvårsregnskab har Danfoss nedskrivninger for 609 millioner kroner, hvilket groft sagt svarer til værdien af aktiviteterne i Rusland.