23948sdkhjf

Se her mester - derfor har små virksomheder svært ved at overleve et ejerskifte

Bundfradrag kan afgøre om de små virksomheder kan overleve et generationsskifte, fremhæver Dansk Håndværk, som vil gøre ejerskifte til en del af valgkampen

- Valgkampen er i gang selv om folketingsvalget ikke er udskrevet. Og resultatet bliver afgørende for, om det kan betale sig at lade ny generation eller en medarbejder overtager en lille virksomhed, når ejeren skal på pension.

Sådan lyder det fra Dansk Håndværks direktør, Morten Frihagen.

Baggrunden er, at den borgerlige regering i 2017 gradvist begyndte at sænke skatten på generationsskifte fra 15 til 6 pct. Men da S-regeringen kom til i 2019 satte de straks skatten tilbage på 15 pct. Det er ifølge Dansk Håndværk så meget, at det udhuler de små virksomheders mulighed for at overleve et ejerskifte:

- Venstre har lovet at rulle stigningen tilbage mens de konservative helt vil fjerne afgiften. Det er godt - men det nytter ikke, hvis der skiftes regering igen om nogle år. Dansk Håndværk foreslår derfor at man starter med et særligt bundfradrag for virksomheder, så de ansatte hos tømreren, murerfirmaet, bageren og alle de andre erhvervsdrivende, der holder lokalsamfundene kørende, kan beholde deres job, når ejeren må på pension, forklarer direktør, Morten Frihagen.

Spørg de lokale kandidater

Dansk Håndværk håber, at hvis en kommende regering letter arveafgiften fra bunden, vil det være et grundlag for, at alle fremover i det mindste kan acceptere at beholde et realistisk bundfradrag. Det vil dermed skabe ro om de selvstændiges pensionsopsparing i virksomheden og fjerne usikkerheden om, hvornår afgiften for de mindre virksomheder stiger eller falder.

Planlæg generationsskiftet i god tid

Den generelle anbefaling ved generationsskifte er at starte forberedelserne i god tid. Med den rette overdragelsesstruktur kan du nemlig spare både penge og besvær.

  • Ved planlagt generationsskifte kan du gøre brug af forskellige overdragelsesmetoder, blandt andet:
  • Overdragelse via gaver (helt eller delvist).
  • Overdragelse i forbindelse med omstrukturering.
  • Løbende overdragelse.
  • Overdragelse med skattemæssig succession (erhverver indtræder i den skattemæssige stilling, som ejeren har).

Kilde: BDO

- Familieejede virksomheder beskæftiger mere end hver anden privatansatte og godt 90 procent af landets virksomheder er helt små eller mellemstore. Det er deres arbejdspladser, der holder liv i lokalområderne. Derfor opfordrer vi til at tage emnet op nu, siger Morten Frihagen, som opfordrer Dansk Håndværks medlemmer til at spørge de lokale kandidater om de vil sikre de små, lokale virksomheder ved at indføre et rimeligt bundfradrag ved generationskifte.

- Prisen for staten er beskeden, men gevinsten for alle, der bor udenfor de store byer, er til at få øje på, siger Morten Frihagen.

Undgå skattespekulation

For at undgå skatte-spekulation understreger Dansk Håndværk, at fradraget sagtens kan gives med betingelser. For eksempel at det kun gælder virksomheder, der har eksisteret og betalt moms i en årrække og at det maksimale bundfradrag ikke kan overstige en vis procentandel af de seneste års overskud. På den måde udelukkes spekulation med tomme selskaber og overførsel af private midler.

- Selvstændige tjener i gennemsnit betydeligt mindre end lønmodtagere og har ofte begrænset mulighed for pensionsopsparing. Alligevel vælger de at knokle i deres firma, som giver beskæftigelse i lokalområdet. Værdien af virksomheden er derfor en stor del af deres opsparing. Det bør de ikke straffes for, når de går på pension, understreger Morten Frihagen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.078