23948sdkhjf

Mærsk opfører 40.000 kvm "lavemissions lager" – kan vokse til det dobbelte

A.P. Møller- Mærsk etablerer sit første lavemissions lager i partnerskab med Taulov Dry Port og de to joint-venture partnere ADP A/S og PFA Pension. 

Det skriver det store lager- og logistikcenter Taulov Dry Port i en pressemeddelelse.

Lageret på 40.000 kvm – med en option på yderligere 40.000 kvm – får en placering med eksponering direkte til motorvejsnettet ved Fredericia og bliver dermed et knudepunkt i Mærsks’ tilstedeværelse i det Nordeuropæiske marked med stigende efterspørgsel.

Det klimaneutrale lager opføres efter den europæiske BREEAM Excellent standard, hvor lageret bliver et nulemissions lager i driftsfasen. Det er også i overensstemmelse med Mærsk’ ambitiøse klimamål for dekarbonisering af driften i 2040.

– Vi er stolte over at kunne offentliggøre vores første bæredygtige lager i Danmark. Mange af vores kunder har behov for langsigtede partnere, som kan levere logistikløsninger, der kan nedbringe kundernes klimaaftryk, siger Birna Odefors, Area Managing Director, Nordics, A.P. Møller – Mærsk, i pressemeddelelsen.

Lageret på de første 40.000 kvm tages efter planen i brug i 2024.

Mærsks nye lager finansieres af joint-venture parterne ADP A/S og PFA Pension, og byggeriet opføres efter Mærsk’ specifikationer og design. Der er indgået en 12-årig lejeaftale med mulighed for udvidelse og forlængelse.

I udviklingen af det klimaneutrale lager indgår nye standarder og teknologi, som betyder, at byggeriet og tilhørende driftsløsninger lever op til standarden for bæredygtigt byggeri. Det er blandt andet solceller på de store tagflader, der forsyner bygningen med grøn strøm og samtidig leverer overskudsstrøm til forsyning af nærområdet.

Udover de direkte driftsrelaterede nulemissions løsninger som grøn strøm, bliver områdets infrastruktur også indrettet til elektrificering af lastbiler, driftsbiler, private biler, scootere mm. til gavn for en bæredygtig fremtid.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078