Indstiller kanoniseret universitet til "den hidtil største samlede fredning af bygninger" i Danmark
Af Lars Dalsgaard Adolfsen
Da Kulturministeriet i 2007 offentliggjort sin Kulturkanon var Aarhus Universitets bygninger og Universitetsparken på listen over de tolv vigtigste arkitekturikoner i Danmark.
Nu indstilles store dele af Aarhus Universitet til fredning som et arkitektonisk hovedværk, skriver Slots- og Kulturstyrelsen i en pressemeddelelse.
Det er Det Særlige Bygningssyn og Slots- og Kulturstyrelsen, som har indstillet Universitetsparken, Vennelystparken og ni bygningskomplekser på Aarhus Universitet til fredning. Der er tale om den hidtil største samlede fredning af bygninger og landskabsarkitektur i Danmark.
Aarhus Universitet er et arkitektonisk og landskabsarkitektonisk hovedværk og et enestående eksempel på et såkaldt park-universitet i Danmark. Universitetet er særligt inspireret af de store amerikanske campus-universiteter, hvor det sociale og faglige flyder sammen, lyder om det gule teglkomplekset.
Fredningens omfang
Universitetsparken og Vennelystparken i Aarhus indstilles til fredning som selvstændigt landskabsarkitektonisk værk sammen med følgende bygninger:
• Den første institutbygning
• Naturhistorisk Museum
• Kollegium 4
• Hovedbygningen
• Kollegium 7 med eforbolig
• Tandlægeskolen
• Bogtårnet
• Stakladekomplekset
• Institut for Matematik
Bygninger og parker er ejet af Bygningsstyrelsen, Naturhistorisk Museum, FEAS, Det Kongelige Bibliotek og Aarhus Kommune.
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen
I fredningsindstillingen skriver Det Særlige Bygningssyn, under ledelse af formand Jens Toftegaard, blandt andet:
”Aarhus Universitet er tænkt og planlagt som et landskabsarkitektonisk værk, hvor bygninger og bygningsdele er udformet og formgivet, så de indgår i en samlet helhed med det mesterligt bearbejdede morænelandskab. Planen er så stærk, at den har kunnet absorbere en løbende udvikling af universitetet til over hundrede bygninger over en snart hundredårig periode og er et eksempel på en bebyggelsesudvikling på allerhøjeste arkitektoniske niveau.”
Det var landskabsarkitekt C.Th. Sørensen, der i 1931 vandt konkurrencen om at udforme parken i samarbejde med C.F. Møller, Poul Stegman og Kay Fisker. Det mundede ud i en plan om at gruppere bygningerne frit omkring den centrale morænedal med åbne græsarealer og egetræer.
Levner plads til de traditionsrige arrangementer
I et anlæg så stort som Aarhus Universitet er der ofte behov for funktionsændringer. I arbejdet med at frede universitetets parker og flere bygninger har der derfor været tæt dialog med dets ejere og brugere for at finde den rette balance mellem beskyttelse og fortsat benyttelse.
– Som arkitektonisk og landskabsarkitektonisk værk besidder universitetet både en monumentalitet og en smidighed, der har gjort universitetet i stand til følge med tiden, siger Merete Lind Mikkelsen, enhedschef, Slots- og Kulturstyrelsen.
Hvad er en fredning?
Der er godt 7000 fredede bygninger fordelt over Danmark. Der er tale om bygninger med så væsentlige arkitektoniske og/eller kulturhistoriske værdier, at de har national betydning. En fredning betyder, at man som ejer skal have tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen til at foretage bygningsændringer inde såvel som ude for at sikre, at bygningerne opretholder både den fortælling, der ligger til baggrund for fredningen og de væsentlige træk i deres udtryk.
Siden 2010 har man kunnet frede såkaldt selvstændige landskabsarkitektoniske værker på linje med bygninger. Dette er blandt andet sket for Frederiksberg Allé, De Geometriske Haver i Herning og Tivolis Parterrehave.
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen
– Slots- og Kulturstyrelsen har gennem de seneste tre år gennemgået hver enkelt bygning minutiøst for at kortlægge fredningsværdierne. Selvom vi står overfor en ganske stor fredning, omfatter den derfor kun en lille del af den samlede bygningsmasse – nemlig den der viser de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, vi absolut ikke må miste.
– Det gør også, at Aarhus Universitet kan fortsætte deres drift af universitetet, ligesom fredning af parkarealerne selvfølgelig også kan rumme de traditionsrige arrangementer – herunder den legendariske kapsejlads.
For at belyse mulighederne for udvikling inden for en fredning vil Slots- og Kulturstyrelsen nu igangsætte en undersøgelse af, hvordan eventuelt nybyggeri vil påvirke de landskabsarkitektoniske værdier.
