23948sdkhjf

"Tetris på superekspert-niveau": Containere hober sig op og vognmænd holder timevis i kø ved landets største havn

Aarhus Havn er landets største containerhavn, og mens debatten om en udvidelse dagligt fylder i det østjyske, så må de vognmænd, der dagligt frekventerer havnen vente i tålmodighed. 

Den tålmodighed bliver sat på prøve i øjeblikket, fortæller Aarhus Stiftstidende, for ventetiden på at få på- og aflæsset containere på Aarhus Havn er steget voldsomt. 

Avisen har talt med en række vognmænd, der kan fortælle, at ventetiden er steget fra 15-30 minutter til nu at kunne nå helt op på to-tre timer. 

Det er ventetid, der koster kassen. Ifølge avisen er det omkring 1500 per vogn om dagen, som forsinkelserne koster de adspurgte vognmænd. 

Problemet bunder i, at containerkapaciteten på havnen er opbrugt. I øjeblikket er 110 procent af kapaciteten fyldt ud, lyder det, hvilket i den grad gør det svært for arbejderne på havnen. 

Det er APM Terminals, der står for containerdistributionen på havnen, og adm. dir. Dennis Olesen ser ikke nogen nem løsning forude. 

- - Løsningen ligger bare ikke kun hos os. Det er logistikkæden i samfundet og hele verden, som er løbet løbsk. Lige nu spiller vi tetris på superekspert-niveau for at få container-stakkene til at gå op, og brikkerne når snart loftet i spillet, beskriver han udfordringen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062