23948sdkhjf

A. Enggaard har en plan for Vridsløselille og får ja til visionerne

Transformationen af det tidligere Vridsløselille Statsfængsel i Albertslund til en grøn bydel med navnet Vridsløse rykker et stort skridt nærmere.

Et flertal i Albertslund Kommunes kommunalbestyrelse har godkendt masterplanen for Vridsløse, der sætter retningen for den videre proces med udviklingen af det tidligere fængsel og dets 160.000 kvm store grund. Det oplyser parterne bag i en pressemeddelelse.

Masterplanforslaget, der blev sendt i høring i foråret, er udarbejdet af arbejdsmarkedspensionskassen PKA, entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard og statens ejendomsselskab Freja Ejendomme. Forslaget var udarbejdet i tæt samarbejde med et rådgiverteam bestående af Cobe, WSP, Rambøll, Cowi og Niras samt med Albertslund Kommune.

Den godkendte masterplan hviler på en meget ambitiøs bevaringsstrategi, der sikrer, at den nye bydel bygger videre på fængslets fantastiske historie og kvaliteter. Direktør i Freja Ejendomme Carsten Rasmussen

Masterplanen sætter rammerne for udviklingen af en bydel med mellem 1.400 og 1.600 boliger i varierende størrelser og boligtyper, samt erhverv og iværksætteri fordelt på seks levende, grønne og delvist bilfrie bykvarterer. Kvartererne bindes sammen af grønne og rekreative områder præget af både ny og bevaret natur, der sammen med fængslet vil udgøre kernen i bydelen.

En stor del af det samlede fængselskompleks og de omkringliggende bygninger bevares, herunder hovedbygningen med den ikoniske grønne port, inspektørboligen og kirken. Den ikoniske port bliver omdrejningspunktet for et nyt, kulturelt centrum, der under navnet ’Porten’ bliver et trækplaster og samlingspunkt for nye beboere, hele Albertslund og resten af Storkøbenhavn.

– Den godkendte masterplan hviler på en meget ambitiøs bevaringsstrategi, der sikrer, at den nye bydel bygger videre på fængslets fantastiske historie og kvaliteter, fortæller direktør i Freja Ejendomme Carsten Rasmussen i pressemeddelelsen.

– Vi bevarer en stor del af det samlede fængselskompleks og de omkringliggende bygninger, for eksempel hovedbygningen med den ikoniske grønne port, inspektørboligen og kirken, og store dele af fængselsmuren, uddyber direktøren.

Vridsløselille - fra fængsel til masterplan

2016: Sidste indsatte forlader fængslet og fængselsdriften afvikles

2019: Kriminalforsorgen overdrager fængslet til Freja Ejendomme

2020: Albertslund Kommune og Freja Ejendomme igangsætter en arkitektkonkurrence i form af et parallelopdrag med fem deltagende teams

2020: A. Enggaard og PKA indgår købsaftale med Freja Ejendomme

2021: Med udgangspunkt i de gennemarbejdede forslag fra arkitektkonkurrencen udarbejder A. Enggaard, PKA og Freja Ejendomme i tæt samarbejde med Cobe, Rambøll, WSP og Albertslund Kommune et forslag til en masterplan for udviklingen af en ny bydel under navnet Vridsløse.

2022 Forslag til masterplan afleveres til Albertslund Kommune og sendes i offentlig høring.

2022 Masterplan for Vridsløse godkendes af Albertslund Kommunes kommunalbestyrelse.

Ændringer undervejs

På baggrund af høringsperioden har parterne bag udviklingen af Vridsløse samt Albertslund Kommune arbejdet videre med masterplanen, hvilket har ført til forskellige ændringer i forhold til det oprindelige forslag.

Det gælder eksempelvis etagehøjderne, der er blevet reduceret i flere af bydelens dele blandt andet ind mod Hedemarken, mens antallet af karréer i bydelens sydvestlige kvarter er reduceret fra syv til seks, hvilket har skabt plads til, at samtlige gårdrum kan gøres større. Desuden er der indarbejdet ændring i udformningen af regnvandshåndteringen, hvilket betyder, at dele af tagvandet vil blive brugt til at danne mindre vådområder, der kan fungere som levesteder for dyr og planter.

Næste milepæl er godkendelsen af en rammelokalplan, der skal fastlægge de overordnede, sammenhængende strukturer i området. Albertslund Kommune har besluttet at sende et forslag til rammelokalplan i offentlig høring i perioden 16. september til og med den 11. november.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.172