23948sdkhjf

Færgeudbud på Samsø og Als endeligt tildelt

Med underskrifter sat i Transportministeriet i dag blev færgeruterne Alslinjen og Samsølinjen endeligt tildelt Molslinjen for en ny 10-årig kontraktperiode. Underskrifterne betyder også, at kontrakterne om byggeriet af to nye elfærger i Tyrkiet aktiveres

Nu er vores kontrakt med Transportministeriet bekræftet og endelig, og derfor aktiverer vi også straks kontrakterne om byggeriet af de nye elfærger hos Cemre Shipyard i Tyrkiet Carsten Jensen, adm. direktør for Molslinjen

Det skriver Molslinjen i en pressemeddelelse via Ritzau. 

De to færgeruter Alslinjen og Samsølinjen blev i dag endeligt tildelt Molslinjen for en ny 10-årig kontraktperiode. De to ruter har netop været igennem Transportministeriets udbud, og her havde Molslinjen, som i forvejen sejler de to ruter, de bedste bud.

Derfor blev der i dag sat underskrifter på kontrakterne hos Transportministeriet. Alslinjen mellem Bøjden og Fynshav skal besejles fra september 2024, mens Samsølinjens nye kontrakt løber fra januar 2025. Samsølinjen sejler mellem Kalundborg og Ballen.

Transportminister, Trine Bramsen siger:

- Med dagens underskrift er endnu to færgeruter på vej mod grøn drift. Færgerne er bindeleddet for mange borgere til og fra skole, job eller ferie. Nu bliver det snart med grøn energi, mindre støj og forurening til gavn for både passagerne og beboere ved havnene.

Begge ruter skal fremover betjenes af elfærger. De to skibe kommer til at sætte helt nye standarder for elfærger i Danmark, pointeres det i meddelelsen. 

- Nu er vores kontrakt med Transportministeriet bekræftet og endelig, og derfor aktiverer vi også straks kontrakterne om byggeriet af de nye elfærger hos Cemre Shipyard i Tyrkiet. Vi glæder os meget til at vise, hvad vi og værftet kan levere, siger Carsten Jensen, adm. direktør for Molslinjen.

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Amerikanske ordrer giver Haarslev perfekt start på 2023
Basalt-direktør efter lukning: - Vi fortryder intet
Vognmand: Fri os fra grønt bluffnummer
To statslige selskaber skal eje og drive 'brint-rør'
Energistyrelsen lægger an til markedsdialog om udbud af 9 GW havvind
Dansk racerkører med kurs mod stjernerne
Nordiske Medier:

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.282