Måske kommer der et forbud - men producent arbejder på en anden løsning
Af Anne Ristorp Kraufeldt
Måske skal kunstgræsbaner, som vi kender dem, ændres eller helt forsvinde fra din lokale fodboldklub. EU-Kommissionen arbejder nemlig på et forslag, der skal minimere mikroplast i naturen. Det drejer sig om et forbud mod det gummigranulat, der findes i banerne.
Det skriver Ritzau.
EU-Kommissionen diskuterede granulaterne så sent som i sidste uge, men det kan tage flere år, før et eventuelt totalforbud i EU-landene bliver en realitet.
De omdiskuterede sorte gummistykker, der løbende fyldes på, er med til at sikre, at kunstgræsset står oprejst, og samtidig får græsset et bedre boldrul, opspring og støddæmpning.
Bagsiden er, at granulaterne klæber fast i tøj og støvler og flyttes væk fra banerne.
Hos Dansk Boldspil-Union (DBU) ved man ikke, hvordan et totalforbud i EU vil påvirke dansk fodbold.
- Vi er i gang med at afkode forslaget, og hvad der egentlig står i det.
- Der står noget med et forbud mod salg og markedsføring af gummigranulat, men hvad betyder det oversat til fodboldsprog, siger formanden for DBU's bæredygtighedsudvalg, Bjarne Christensen.
I Danmark er der i alt 380 kunstgræsbaner, hvoraf 300 af dem er belagt med gummigranulat, så et EU-forbud vil også ramme breddefodbolden.
En tilgang kunne være at sikre, at gummigranulatet ikke forsvinder fra banerne, hvilket der allerede arbejdes på.
I Silkeborg Kommune er der gang i et forskningsprojekt, hvor granulaterne inddæmmes. Det kan måske benyttes på de ofte lukkede stadionbaner i Superligaen.
- Det ser meget lovende ud, og i begyndelsen var det også en del af EU-Kommissionens forslag at begrænse mængden af granulat, der forlader banen. Den del er taget væk fra forslaget nu, og man kigger kun på et forbud, siger Bjarne Christensen.
En anden tilgang fra DBU's side er at tilskynde til udviklingen af miljøvenligt fyld til kunstgræsbanerne.
Hos Unisport Scandinavia, der er en af Europas største leverandører af kunstgræsbaner, har man udviklet fyld, såkaldt infill, bestående af quartz-sand med helt ned til én procent plast.
Løsningen med quartz-sand som infill lever samtidig op til Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) banestandard og kan derfor bruges til topfodbold.
Salgschefen i Unisport, Jan Lyngemark, er ganske sikker på, at EU-Kommissionen når frem til et totalforbud for brugen af gummigranulat, men han ser fortsat en fremtid for sig med kunstgræsbaner.
- Kunstgræsfibrene i banen afgiver jo i sig selv også små mængder af mikroplast, og det er ikke til at fjerne helt.
- En kunstgræsbane består af, hvad der svarer til 12 millioner plastposer, som afgiver nogle fibre, og det store spørgsmål er, hvordan EU helt præcist vil definere bandlysningen.
- Vil man lave en grænseværdi på én eller to procent? Det vil i hvert fald give mening, siger han.
Artiklen er en del af temaet Kultur.