23948sdkhjf

Mekoprint om leverandørernes grønne fokus: Det er lidt for opgivende

Den nordjyske virksomhed Mekoprint har gennemført en omfattende spørgeundersøgelse blandt sine 200 største leverandører for at spore sig ind på, hvor langt de er nået i den grønne omstilling og anspore dem til at komme videre.

Det har givet nogle overraskelser.

- Vi er overraskede over, hvor få virksomheder, der har målsætninger for CO2-reduktioner i 2030 eller tidligere, siger adm. direktør Anders Kold, Mekoprint. 40 procent af leverandørerne har slet ikke opstillet målsætninger for CO2-reduktioner.

Mekoprint stiller krav om lavere CO2-aftryk til leverandører

- Vi hører nogle af virksomhederne sige: Vi forhandler bare en vare, så vi kan ikke gøre noget for bæredygtighed. Det er lidt for opgivende og ansvarsforflygtigende. Det er altså ikke sådan man kommer til at vinde i det lange løb. Hvis man ikke kan gøre noget ved bestemte varer, så kan man gøre noget på logistik og på alternative råvarer, siger han.

Har selv udført undersøgelsen

Mekoprint har selv stået for undersøgelsen af de 200 leverandører, som er foregået i første halvdel af 2022.

- Vi har gjort det selv, fordi vi skal bruge det direkte i vores videre arbejde. Det er sket ud fra en oprigtig ambition om, at vi får udviklet samarbejdet med leverandørerne på det her område. Det er noget, som vi skal have indarbejdet som en tilbagevendende ting, siger Anders Kold.

Vi følger op i slutningen af året med en udvidet bedømmelse af underleverandørerne. Anders Kold, adm. direktør, Mekoprint

- Vi har lavet den første undersøgelse for at få en slags baseline for vores arbejde med grøn omstilling. Vi følger op i slutningen af året med en udvidet bedømmelse af underleverandørerne.

- Her vil vi bede virksomhederne om at redegøre for deres CO2-udledning og deres CO2-aftryk. Vi forventer, at de arbejder i retning af reduktion af CO2-aftrykket

Ud fra den undersøgelse vil Mekoprint prioritere hvilke leverandører man vil samarbejde med.

Se på hele værdikæden

Mekoprint selv arbejder målrettet på at blive CO2-neutral allerede i 2025, og derfor er virksomheden gået videre med at se på den samlede værdikæde.

- Det handler ikke kun om, hvad den enkelte virksomhed gør. Det handler i høj grad om at kigge ind i hele værdikæden, så vi langt hurtigere kan hjælpe hinanden med at blive mere bæredygtige, siger Anders Kold.

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
MAN Energy Solutions indgår partnerskab med RUC
Rockwool-produkter leveret i russisk besat by uden samtykke
Dispensation til fordel for bygherre: Får lov til at fjerne 2400 kvm beskyttet natur
Milliardstort klimatilpasningsprojekt bremset: Nu vil kommunen have miljøminister på sagen
Super Dæk Service og Bosch indgår samarbejde: Dæk er stadig kerneforretningen
Venstre fortsætter forhandlinger: Kræver høje ambitioner
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Leder IDAG
Søfart
PlastForum DK
Kommunefokus
Fremtidens Logistik

Send til en kollega

0.109