23948sdkhjf

DI revser regeringens 2030-plan: Uambitiøst at satse på den offentlige sektor

Dansk Industri's administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen kritiserer regeringens 2030-plan for at være for uambitiøs. 

Uambitiøst.

Det ord bruger administrerende direktør for Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, flere gange om regeringens 2030-plan, der netop er fremlagt.

Det skriver Dansk Industri i en pressemeddelelse.

Direktøren er især utilfreds med, at regeringen prioriterer den offentlige sektor.

- Det er for uambitiøst, at regeringens vej til et grønnere, stærkere og dygtigere Danmark i så høj grad handler om at udvide den offentlige sektor i blinde. Regeringen har de seneste tre år ladet den offentlige sektor vokse kraftigt og brugt langt mere, end der kan forsvares med flere børn og ældre. Med regeringens 2030-plan lægger regeringen op til at fortsætte den linje, og det er stærkt problematisk, udtalerLars Sandahl Sørensen i pressemeddelelsen.

Han henviser til, at regeringen lægger op til en gennemsnitlig årlig vækst i det offentlige forbrug på cirka 0,8 procent i perioden fra 2024 til 2030, når der ses bort fra reserverede midler til løft af forsvarsudgifterne og det grønne råderum.

Derudover vil regeringen afsætte fem milliarder kroner til velfærd, herunder sundhed, frem mod 2030.

Forpligter sig ikke

Dansk Industris direktør ser dog positivt på, at regeringen lægger op til forandring for at løse de udfordringer, Danmark står overfor.

- Jeg vil gerne kvittere for, at regeringen så tydeligt anerkender problemet med manglende arbejdskraft, og at svaret er nye reformer, hvis Danmark skal blive rigere, klogere og grønnere. Fra at regeringen ved sin tiltrædelse slet ikke anerkendte problemet med manglen på hænder, så er der blevet lyttet til vores syn på fremtiden, siger Lars Sandahl Sørensen.

Men DI-direktøren  

- Regeringens 2030-plan er landets økonomiske kompas, og sådan et kompas skal altså have en klar målsætning for fremtidens beskæftigelse. Det er uambitiøst, at regeringen ikke har turdet forpligtige sig selv på et konkret mål. I DI’s 2030 plan peger vi på, at arbejdsudbuddet skal stige med op til 80.000, ligesom vi anviser de helt konkrete forslag, der skal til for at nå målet, siger Lars Sandahl Sørensen i pressemeddelelsen.

I regeringens plan fremgår det bl.a., at man vil øge beskæftigelsen ved at sikre, at der fremover bliver færre voksne, der står langvarigt udenfor arbejdsmarkedet.

Savner konkrete bud

Under pressemødet blev Finansminister Nicolai Wammen spurgt til, hvordan regeringen konkret vil sørge for det. Her svarede han, at en løsning kan være en 37-timers arbejdspligt bl.a. rettet mod mennesker med udenlandsk baggrund, der står udenfor arbejdsmarkedet.

Men Lars Sandahl Sørensen savner flere konkrete bud.

- Der er gode intentioner om fx at få de på kanten af arbejdsmarkedet ind i arbejdsfællesskabet og at få flere til at arbejde fuld tid, men jeg savner regeringens konkrete svar på, hvordan vi lykkes. For uden flere hænder og mere økonomi får vi dårligt råd til at gennemføre den grønne omstilling og mange af de øvrige investeringer i fremtidens samfund, vi ønsker, siger Lars Sandahl Sørensen i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Regeringens 2030-plan er nærmest blottet for konkrete initiativer, som vil øge den velstand, der skal betale gildet. Det kunne være bedre rammevilkår for erhvervslivet eller markant højere arbejdsudbud, men råderummet skal åbenbart bruges på den offentlige sektor, forklarer han.

Han efterlyser, at man bruger råderummet fornuftigt.

- Det snævre råderum betyder, at regeringen og Folketinget burde lægge sig i selen for at finde måder at drive den offentlige sektor på en klogere måde. Hver gang den offentlige sektor f.eks. kan finde en smartere arbejdsgang, implementere nye digitale løsninger eller anden teknologi, der gør arbejdsdagen lettere, kan det frigøre ressourcer. Det er nødvendige ressourcer, som vi kan bruge på at investere i at udvikle Danmark på andre områder, siger Lars Sandahl Sørensen.

Det økonomiske råderum udgør 48 milliarder kroner frem mod 2030. En stor del af pengene allerede er afsat til stigende udgifter til forsvar og sikkerhed. Derefter er der i alt 12,5 milliarder kroner tilbage. 

Regeringen ønsker at afsætte 2,5 milliarder kroner til at skaffe mere tryghed i hverdagen. De sidste fem milliarder af de i alt 12,5 ledige milliarder kroner ønsker regeringen at bruge på bundne opgaver og uforudsete behov, lyder det i planen.

Artiklen er en del af temaet Politik.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Konkurrent overtager mærke og medarbejdere efter konkurs
Magtfuld byggeaktør: "Hvis vi er i nærheden af Aarhus, er Den Gamle By min favorit"
Kendt arkitekt deltager i britisk milliardprojekt
Loop Forum følger op på succesen og satser på vækst i 2023
Klimacenter og rederier roser EU for CO2-kvoter for skibe
Rederier vil have EU til at genoverveje CO2-kvote: Sø- og vejtransport bør have samme vilkår
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Leder IDAG
Søfart
PlastForum DK
Kommunefokus
Fremtidens Logistik

Send til en kollega

0.094