23948sdkhjf

Kommune kan blive straffet for at lade håndværkere arbejde i farligt støv

Arbejdstilsynet overvejer om Greve Kommune skal meldes til politiet eller have bøde for ikke at advare og oplyse håndværkere om tre positive asbestprøver

Nøl har betydet, at flere håndværkere er blevet udsat for asbest i forbindelse med renoveringen af Strandskolen i Karlslunde. 

Det skriver Fagbladet 3F på baggrund af en aktindsigt hos Arbejdstilsynet .

I en tilsynsrapport fra juni fremgår det, at Arbejdstilsynet overvejer, om Greve Kommune skal meldes til politiet eller have en bøde for ikke at have advaret og oplyst håndværkerne om tre positive asbestprøver taget på byggepladsen. 

At det stadig er tilfældet, bekræfter Arbejdstilsynet over for fagbladet. 

Hos kommunen er man imidlertid ikke bekendt med, at der kan være en bøde eller politianmeldelse på vej.

- Arbejdstilsynet har udtalt, at Greve Kommune ikke har overholdt Arbejdstilsynets regler på området, og det tager vi selvfølgelig meget alvorligt. Arbejdstilsynet har dog også udtalt, at de ikke finder grundlag for at gøre yderligere, da kommunen allerede har reageret, oplyser Rikke Hvelplund til Fagbladet 3F. Hun er chef for Greve Kommunes Center for Teknik og Miljø. 

Givet undskyldning til ramte

Ifølge Rikke Hvelplund blev den første prøve, der påviste asbest, taget den 24. marts. Først 20. april blev entreprenørfirmaet Jakon, der er hovedentreprenør på renoveringsprojektet, orienteret om fundet.

De to andre asbestprøver er taget 27. april og 25. maj. Dem fik Jakon besked om var positive 14. juni.

- Årsagen til, at vi ikke har meddelt resultaterne før, er, at vi som bygherre ønskede at få et samlet overblik over omfanget og håndteringen, før der blev udmeldt. Vi ved nu, at det var en forkert beslutning, som ikke må ske igen fremadrettet, oplyser Rikke Hvelplund til fagbladet. 

Hun oplyser desuden, at Greve Kommune efterfølgende har lavet en plan for asbestsaneringen, at der i juli og september er taget yderligere prøver, som også har ført til asbestsanering og rengøring, og at Greve Kommune har givet en undskyldning både skriftligt og mundtligt i juli måned til alle entreprenørerne.

Entreprenørerne har her fået at vide, at de skal oprette en asbest-protokol for de berørte håndværkere, som skal sikre, at det fremgår, at de har været udsat for asbest, hvis de senere bliver syge af det.

Jakons direktør, Stein Pettersen, har over for Fagbladet 3F ikke ønsket at kommentere sagen.

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Konkurrent overtager mærke og medarbejdere efter konkurs
Magtfuld byggeaktør: "Hvis vi er i nærheden af Aarhus, er Den Gamle By min favorit"
Kendt arkitekt deltager i britisk milliardprojekt
Loop Forum følger op på succesen og satser på vækst i 2023
Klimacenter og rederier roser EU for CO2-kvoter for skibe
Rederier vil have EU til at genoverveje CO2-kvote: Sø- og vejtransport bør have samme vilkår
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Leder IDAG
Søfart
PlastForum DK
Kommunefokus
Fremtidens Logistik

Send til en kollega

0.079