23948sdkhjf

Orla Hav har været en stemme for det maritime Danmark, men genopstiller ikke til folketingsvalget

Orla Hav (S) har gennem 15 år været medlem af folketinget og været en stor stemme i den maritime sektor i Nordjylland. Den 70-årige politiker meldte i foråret ud, at han ikke genopstiller til dette folketingsvalg. Men hvad venter det maritime Nordjylland, nu han slipper tøjlerne?

Som nordjysk politiker er man omgivet af vand til alle sider. Derfor er de maritime arbejdspladser og virksomheder en varm kartoffel i Vendsyssel. Det ved Orla Hav om nogen.

Sammenlagt har han været folkevalgt i 38 år, og der har han, med egne ord, haft en god finger på pulsen med hensyn til erhvervsudvikling i det nordjyske, hvor det maritime spiller en stor rolle.

Og det er ifølge ham et erhverv, der er i topform.

Han fremhæver, at der aldrig har været så mange beskæftiget på de nordjyske værfter som der er lige nu, at Aalborg Havn har masser at lave, selv efter bruddet med Royal Arctic Line. Og at entreprenante firmaer sørger for, at der stadig er jobs til dem, der mistede arbejdet, da Ørskov i Frederikshavn ikke længere skulle være et nybygningsværft.

Vi skal gå på to ben

Men Orla Hav anerkender også, der er røre i den maritime sektor.

Sidste torsdag kunne Nordiske Medier fortælle, at Venstres søfartsordfører, Maja Torp ønsker sig mere transparens i forbindelse med kontrahering af nye patruljeskibe til Søværnet. Projektet kom ikke i udbud og vil altså ikke tilfalde et af de nordjyske værfter.

Vi skylder at tage hensyn til de danske værfter, og bruge dem når vi kan. Men man behøver ikke udbyde, man kan også kontrahere Orla Hav

Orla Hav ser gerne, at nordjyske værfter kommer til at spille en rolle i modernisering af forsvaret, men understreger også, at militære projekter ikke er underkastet de samme konkurrencelinjer som civile byggerier.

- Vi skylder at tage hensyn til de danske værfter, og bruge dem når vi kan. Men man behøver ikke udbyde, man kan også kontrahere. Vi har vænnet os til, at det altid handler om udbud, men der er jo andre måder at få lavet sine opgaver, siger Orla Hav.

Han mener, værftsindustrien er omstillingsparat. Men får værfterne ikke nye kontrakter forvitrer kompetencerne hos deres arbejdere.

- Vi skal gå på to ben, så vores værftsektor er effektiv til at levere på det, der skal i udbud, men det gjorde ikke noget, hvis der var en del af det som var kontraheret på anden vis.

Staten har ikke været god til det her

Der er noget, der går helt skævt, når man ene og alene mener at udbud er den eneste mulighed når der skal laves opgaver i den maritime sektor Orla Hav

Orla Hav siger, der er rigeligt med gode eksempler, hvor man ikke har forstået at bruge udbudsreglerne.

- Det er noget, vi bør kigge på. Vi har haft inspektionsskibe, der har skulle bygges på et spansk værft, og det er gået rivende galt. Staten har ikke været gode til det her.

Så udbud er godt, også indenfor Forsvaret, men til tider bør man også lade de bedste kræfter om at udføre arbejdet, hvis man spørger Orla Hav:

- Der er noget, der går helt skævt, når man ene og alene mener, at udbud er den eneste mulighed, når der skal laves opgaver i den maritime sektor. Det behøver ikke være sådan på alle stræk.

Udvikling kan ikke vendes

Jeg tror, vi for længst er forbi det punkt, hvor de store fartøjer bliver bygget i Danmark. Det tror jeg ikke, vi kan vende Orla Hav

Orla Hav er ikke enig med Venstres Maja Torp, når hun siger, at sagen om de fem inspektionsskibe nødvendigvis skulle have været i udbud. Dog holder han på, at vi skal vedligeholde de kompetencer, danske virksomheder har forfinet. Også selvom de store nybygningers tid er forbi.

- Jeg tror, vi for længst er forbi det punkt, hvor de store fartøjer bliver bygget i Danmark. Det tror jeg ikke, vi kan vende. Men vi har stadig en stab af danske arbejdere med kompetencer indenfor udvikling af skibstyper. Dem hjælper man ved at placere ordrer hos dem. Siger Orla Hav

Artiklen er en del af temaet Politik.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079