23948sdkhjf

Høje energipriser lukker tre sønderjyske museer midlertidigt

Elregningen stiger, og derfor må Museum Sønderjylland lukke tre museer og fyre 11 medarbejdere for at spare

Museum Sønderjylland har tage beslutning om at lukke tre museer på ubestemt tid. Samtidig fyres 11 medarbejdere.

Det er især de høje priser på energi, der betyder, at Museum Sønderjylland spænder livremmen ind.

Det oplyser museet ifølge TV Syd.

Det er museerne Kulturhistorie Aabenraa, Drøhses Hus i Tønder samt Cathrinesminde Teglværksmuseum, der bliver lukket. Det sker med øjeblikkelig virkning.

Derudover bliver en række sæsonansættelser ikke genbesat i 2023.

De seneste år har museets udgifter til energi ligget omkring 2,5 millioner kroner. Men ifølge de seneste prognoser forventer museet energiudgifter på 6,5 millioner kroner.

- Vi regner også med, at vores indtægter falder med en million kroner som følge af inflationen.

- Det giver et hul på fem millioner kroner, og for vores økonomi er det meget indgribende, og det kræver, at vi må trække i håndbremsen for at få ro på, siger direktør for Museum Sønderjylland Axel Johnsen.

Også andre kulturinstitutioner er ramt af de høje udgifter til el og varme.

I Kastrup hos Den Blå Planet forventer man næsten en fordobling af energiregningen i 2022 sammenlignet med 2020. Det meldte akvariet ud i august.

En rundspørge, som Danske Museer lavede i slutningen af september, viser, at mere end halvdelen af museerne melder om en markant større elregning end forventet i 2022.

- Der er ikke nogen museer, der lige har en halv eller hel million liggende til ekstra udgifter. Man slukker lys og skruer ned for varmen, hvor man kan.

- Men der er en skarp grænse, for man kan ikke lade det gå ud over museernes genstande og værker, udtalte Danske Museers direktør, Nils M. Jensen, i en pressemeddelelse i forbindelse med rundspørgen.

Artiklen er en del af temaet Kultur.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Teknikentreprenør glemte at lukke for vandet: Alvorlig vandskade på hospitalsbyggeri
Her er toget, der skal køre dig gennem Femern-tunnelen
SMVdanmark: Fejl ikke at afsætte penge til flere faglærte i finanslovsforslag
Fregatten Jylland reddet på ny finanslov
Ambitiøst dansk racerteam skifter direktøren ud
Prognose: Området omkring Lynetteholm vil vokse mest med nye københavnere frem mod 2050
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Søfart
PlastForum DK
Fremtidens Logistik
FemernNews
EnergyIslandNews

Send til en kollega

0.14