23948sdkhjf

Organisation: Disse politikere forpligter sig til at rydde op i bureaukratiet

SMVdanmark opfordrer folketingskandidaterne til at underskrive #BureaukratiLøftet, som forpligter dem til at arbejde aktivt for at reducere offentligt bureaukrati i Danmark

Poul Schlüter, Poul Nyrup Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke og Mette Frederiksen. Alle fem statsministre har kaldt til kamp mod bureaukrati og regler.

Alligevel vokser antallet af regler og love år efter år. På velfærdsområdet stjæler det mening i arbejdet for de ansatte og tid fra patienter, ældre, handikappede og børn, og der bliver ansat flere administrative medarbejdere på bekostning af varme hænder. I det private erhvervsliv bruger SMV’erne 58 mio. timer på kontakt med det offentlige. Hvert år. Det svarer til 16,5 mia. kr. og 35.000 ansatte.

Det fastslår SMVdanmark i en pressemeddelelse, hvor organisationen samtidig understreger, ”… at noget bureaukrati er naturligvis helt nødvendigt. Men andet er dyrt og overflødigt. Det er afgørende, at vi får sat en grænse for bureaukratiet, så det ikke bliver en hæmsko for både den offentlige og private sektor”.

Brug for et regelloft

SMVdanmark har lanceret en kampagne, som skal hjælpe politikerne med at huske på kampen mod bureaukrati, både i valgkampen men også efter, de er blevet valgt ind i folketinget.

SMVdanmark har således sendt en henvendelse ud til samtlige kandidater til Folketingsvalget i 2022, hvor de opfordres til at skrive under på #BureaukratiLøftet . Her forpligter de sig på at arbejde aktivt for at reducere offentligt bureaukrati i Danmark. Til gavn for både borgere og virksomheder.

De opfordres samtidig til at benytte hashtaget #BureaukratiLøftet og til at dele billeder af kampagnens diplom på de sociale medier.

Vicedirektør i SMVdanmark Mia Amalie Holstein siger, at kampagne forpligter de kommende medlemmer af Folketinget til at gøre noget ved det vanvittige bureaukrati.

- For problemet med bureaukrati er, at når det tager overhånd, tager det tid fra det, som vi egentligt gerne vil lave. Og det skaber meningsløshed og apati i arbejdet hos dem, der skal udføre det. Uagtet om man er sygeplejerske eller virksomhedsejer, siger Mia Amalie Holstein.

Hun oplyser, at foreløbigt har 8 partiledere, blandt andre Jakob Ellemann, Søren Pape, Alex Vanopslagh og Inger Støjberg, samt over 200 folketingskandidater tilsluttet sig løftet.

- Det er vi meget glade for. For problemet med bureaukrati er, at når det tager overhånd, tager det tid fra det, som vi egentligt gerne vil lave. Og det skaber meningsløshed og apati i arbejdet hos dem, der skal udføre det. Uagtet om man er sygeplejerske eller virksomhedsejer.

- Vi har brug for en form for regelloft. Mens vi har en naturlig bremse, når statens husholdningsbudget viser røde tal på bundlinjen, så mangler vi en tilsvarende bundlinje for regelbyrden.

- En vej kunne være, at man begyndte at betale for institutioners og virksomhedernes data. Det lyder måske i sig selv bureaukratisk, men jeg er ret sikker på, at det ville kunne skille need-to-have fra nice-to-have, og bureaukraterne ville tænke sig om to gange, før de pålægger virksomhederne nye regler og administrative byrder, fremhæver vicedirektør i SMVdanmark Mia Amalie Holstein.

Artiklen er en del af temaet Politik.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Derfor endte historisk atombunker i Rold Skov
Brændselsceller kan blive endnu større
De fræser brændselscelle-værktøjer med my-præcision
Jysk elementproducent mere end tredobler sit overskud
Hollandsk rådgiver vinder millionkontrakt på ny trafikmodel
Ingeniør: Ikke nok at frabede sig hop på fantribune i Parken
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Søfart
PlastForum DK
Fremtidens Logistik
FemernNews
EnergyIslandNews

Send til en kollega

0.078