23948sdkhjf

Disse klima- og energiordførere er inde og ude af Folketinget

Det netop overståede folketingsvalg blev både dramatisk og højspændt.

På klima-, energi- og forsyningsfronten blev det til genvalg for de fleste, men et par stykker må se sig slået hjem. Heriblandt en tidligere klima- og energiminister. 

Hos Enhedslisten fik både Mai Villadsen, klimaordfører, og Søren Egge Rasmussen, energiordfører, genvalg. 

Mona Juul, der indtil nu har bestredet posten som klimaordfører for Det Konservative Folkeparti, fik genvalg, mens kollegaen Katarina Ammitzbøll måtte forlade Folketinget og posten som energiordfører. 

Venstres Marie Bjerre fik ligeledes genvalg. Hun har indtil nu været klimaordfører. Hun skal dog finde sig en ny makker, de energiordfører Carsten Kissmeyer ikke fik genvalg. 

Hos Liberal Alliance har klima- og energiordfører Ole Birk med 5.844 personlige stemmer fået genvalg. Det samme gør sig gældende for Socialdemokratiets Anne Paulin, der som Ole Birk indtil videre har bestredet begge poster. Hun fik 6.905 personlige stemmer. 

Alternativets Torsten Gejl, der i de seneste fire år har været partiets eneste mand på borgen, og derfor har bestredet begge poster - og en håndfuld mere - tager endnu en tørn for det grønne parti på Christiansborg. 

Nye Borgerliges Peter Seier Christensen og partiets klima- og energiordfører fik med 2.806 personlige stemmer genvalg. 

SF mistede i denne omgang sin klimaordfører, idet Rasmus Nordqvist ikke fik genvalg. Til gengæld beholdte partiet sin energiordfører i form af Lisbeth Bech-Nielsen, der med 2.279 stemmer sikrede sig en stol i folketingssalen. 

Hos både DF og Radikale Venstre røg både klima- og energiordføreren. Hos DF var der ikke genvalg til René Christensen. Heller ikke tidligere energi- og klimaminister Rasmus Helveg Petersen fra Radikale Venstre sikrede sig en plads. 

Artiklen er en del af temaet Politik.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078