23948sdkhjf

Alle partier har nu været forbi forhandlinger om ny regering

Forhandlinger om en ny regering fortsætter torsdag i Statsministeriet. Dermed er der pause onsdag

Alle 11 partier har nu været forbi kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) på Marienborg til sættemøde.

Mens flere andre partier har været til forhandlinger om sundhedsområdet mandag og tirsdag, var Nye Borgerlige som det sidste parti til sættemøde tirsdag eftermiddag.

Dermed er der pause i forhandlingerne onsdag, inden at de genoptages på Christiansborg torsdag klokken 09. Det foregår i Statsministeriet.

Også fredag fra klokken 09 er der planlagt forhandlinger om dannelse af en ny regering. Fokus for de kommende møder er økonomi, reformer og håndtering af inflation.

Kun Danmarksdemokraterne har foreløbig meldt sig ud af forhandlingerne.

Nye Borgerlige vil være med, så længe de inviteres, lyder det fra formand Pernille Vermund.

- Det har nok mest været Nye Borgerlige, der har snakket, og statsministeren, der har noteret, siger Pernille Vermund ved Marienborg.

- Når vi får muligheden for at tale med en kongelig undersøger, så er det klart, at vi benytter den mulighed for at gøre alt, hvad vi kan, for at få nye borgerliges politik igennem

Pernille Vermund er "ret sikker" på, at forhandlingerne vil ende i en rød regering eller en rød regering inklusive Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen.

Det er, hvad "som ser ud til at være på tegnebrættet", lyder det.

Hun ser dog også en fordel i en eventuel bred regering, som er det, Mette Frederiksen forsøger at samle enighed om.

- Man kan jo sige, at den her idé hen over midten vil jo nok være en fordel for yderfløjene på begge sider.

- For en regering kan kun mene én ting, og hvis der er partier, der vil i regering med eksempelvis Socialdemokratiet og De Radikale, så giver det noget plads til de rigtige borgerlige stemmer, siger Vermund.

Mette Frederiksen sagde ikke ord til pressen om forhandlingerne efter det sidste møde tirsdag.

Ved valget for en uge siden var der 90 mandater til rød blok, hvilket er et flertal af Folketinget. Efterfølgende blev fungerende statsminister Mette Frederiksen udpeget til kongelig undersøger.

Artiklen er en del af temaet Politik.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Teknikentreprenør glemte at lukke for vandet: Alvorlig vandskade på hospitalsbyggeri
Her er toget, der skal køre dig gennem Femern-tunnelen
SMVdanmark: Fejl ikke at afsætte penge til flere faglærte i finanslovsforslag
Fregatten Jylland reddet på ny finanslov
Ambitiøst dansk racerteam skifter direktøren ud
Prognose: Området omkring Lynetteholm vil vokse mest med nye københavnere frem mod 2050
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Søfart
PlastForum DK
Fremtidens Logistik
FemernNews
EnergyIslandNews

Send til en kollega

0.078