Pressefoto

Af Søren Kjær 11. november 2022 11:07

Simon Bang var 40 år, da han arvede sin morfars skibskiste.

Cigaretpapirer, en skibsklokke og havarirapporter var noget af det, som var med i samlingen. Skibskisten er en af årsagerne til, at Simon Bang mange år senere kan præsentere en færdigproduceret dokumentarfilm om sin morfar.

Skibskisten blev et fysisk minde om sin morfar, som i den første halvdel af 1900-tallet sejlede rundt på verdenshavene – først som skibsdreng, senere som kaptajn på dampskibet S/S Otto Petersen.

Barnebarnet havde hørt fortællinger om, hvordan kaptajn Knud Goth havde sejlet gennem to verdenskrige og blev sænket af en tysk ubåd under den første, mens han fik hævn under 2. verdenskrig ved at torpedere en tysk ubåd, som gik til bunds.

Simon Bang satte sig for at samle trådene, og 18 år senere kan han vise resultatet frem: ”Kaptajnens Hjerte” - En halvanden times dokumentarfilm om Knud Goths liv og bedrifter.

- Min mor havde fortalt om min morfar, som klarede sig gennem store ulykker og begivenheder, siger Simon Bang, hvis film også skildrer det liv, en sømand vinker farvel til, når havene skal indtages – nogle gange helt op til fire år af gangen.

- Men han fortalte ikke selv noget om det, og jeg kom senere i livet til at tænke over nogle ting. Hvordan var det at være væk så mange år ad gangen? Hvad sker der mellem børnene og deres far? Når han kom hjem igen, kunne børnene være blevet konfirmeret eller gift. Jeg startede med at interviewe min mor og hendes søster, og der fandt jeg ud af, at der gemte sig en interessant historie.

Pressefoto

Disse to personer fylder netop meget i dokumentaren og er med til at skildre deres fars liv, ligesom de også reflekterer over deres forhold til familiens patriark, som sjældent var hjemme og aldrig holdt ferie.

Havet før familien

Knud Goth blev kaptajn på Otto Petersen, som blev bygget på Helsingør Værft i 1930, igennem 24 år, indtil det blev solgt til et chilensk rederi i 1954. Knud Goth var ikke selv til stede, da skibet blevet overdraget, og fraværet er sigende for kaptajnens tætte bånd til sit skib.

- Han bliver væk for ikke at vise følelser offentligt. Skibet var hans elskede og store kærlighed. Det har ført ham og hans besætning gennem storme og alskens uvejr, siger Simon Bang.

I filmen fortæller kaptajn Goths døtre, at hvis valget stod mellem skibet og familien, ville han ikke tænke længe, før han ville vælge skibet og livet på havet.

Men filmen skildrer også tiden før, Goth blev kaptajn og stiftede familie. Han arbejdede først som skibsdreng og drog i 2013 til Hamborg og får arbejde på en tysk fuldrigger. Besætningen skal over Stillehavet og sejler syd om Amerika ved at runde Kap Horn.

Filmen giver et levende indblik i, hvordan det er at være ung dreng blandt en stor besætning af erfarne søfolk. Fortællingen bliver også levende af, at den bliver fortalt gennem de breve, som Knud Goth har sendt hjem til familien.

”Hvorfor hører jeg ikke noget? Hvordan har mor og far det? Jeg bliver så bekymret” Lyder et af brevene.

Pressefoto

Vi kommer med på togt

Simon Bang er instruktør på filmen, men han er egentlig billedkunstner og viser sit talent frem, når han skildrer historien med både gamle fotografier og bevægelige illustrationer af Goths virke på skibet og i Amerika.

Simon Bang er som barnebarn også en del af filmen, som bliver indledt med, at han sidder med sin tusch og tegner morfarens liv.

- Dybest set var det drømmen om at sejle med ham, der fik mig i den retning. Med et filmisk greb bliver jeg til en animeret kaptajn Goth, så jeg kan gentage hans oplevelser og se, hvordan han har gennemlevet de forskellige vendepunkter i livet. Jeg tager med ham på eventyr, siger Simon Bang.

Pressefoto

Som seer får man også en spændt fornemmelse af, at nu skal man med på togt. Vi ved ikke, hvad der venter, men det er også det interessante. Mon det er sådan, unge søfolk har haft det inden deres første tur over oceanerne?

Men det eventyrlige har også sin pris. Filmen skildrer en mand, som havde familien som en klar 2. prioritet.

Måske var det, fordi kaptajnen ikke fungerede derhjemme. 

Kaptajnen som patriark

Det er også noget, Simon Bang reflekterer over i filmen med sin rolige fortællerstemme. Havets regler og besætningens hierarkiske orden gælder ikke på land.

På et tidspunkt, hvor familien er med på sejlads, tager Kaptajn Goth fat i sin søns ankler og lader ham dingle udover det åbne hav. Drengen skriger, indtil mor-Anna kommer til.

”Knud, knud, hvad er det, du gør?”

Goth kan ikke forstå det. Drengen burde stole på, at det ikke sker ham noget. Kaptajn Goth sørger for, alle kommer i havn.

Pressefoto

På trods af den familiære relation mellem barnebarn og morfar er det ikke rosenrødt billede, der bliver tegnet af den stolte kaptajn. Heller ikke, når Knud Goth fragter jernmalm til Rotterdam under 2. verdenskrig, hvor tyskerne skal bruge det til deres industriproduktion. Goth er dog glad for, han kan fragte kul til danskerne den anden vej.

Der bliver også stillet spørgsmålstegn ved, om Goths sænkning af en tysk ubåd under 2. verdenskrig var et angreb. Kaptajnen blev efterfølgende hyldet for sin bedrift, men aktionen hensigt står ubesvaret hen.

Tiderne skifter

De negative og positive refleksioner bidrager til, man får et – så vidt muligt - retvisende billede af den forsagte kaptajn. Den autoritære personlighed fungerer på S/S Otto Petersen og gør Goth til uovertruffen kaptajn med tillid fra sin besætning, men det fungerer ikke i et samfund, hvor tilliden svinder fra de gamle patriarker.

Det er også den udvikling, Simon Bang ser, når han åbner sin morfars gamle skibskiste.

- Tiderne skifter, og der kommer nye regler for, hvordan en kaptajn skal agere. Rollen bliver knap så selvstændig, og der er færre beslutninger at træffe på egen hånd. Det er patriarkernes storhed og fald. Men hvad har vi mistet ved at lukke den slags mænd ude, og hvilke værdier repræsenterede de? Spørger Simon Bang.

Pressefoto

Artiklen er en del af temaet Kultur.