23948sdkhjf

Landbruget skifter strategi og vil påvirke grøn reform

I stedet for at kæmpe imod en grøn skattereform vil Landbrug & Fødevarer indgå konstruktivt i forhandlinger

Indædt og længe har Landbrug & Fødevarer kæmpet imod en CO2-afgift på landbruget.

Men erhvervsorganisationen bukker nu under for presset og skifter strategi til i stedet at melde sig "konstruktivt ind i forhandlingerne" om en grøn skattereform. Det skriver Berlingske.

Formand Søren Søndergaard fastholder dog, at han mener, at en sådan reform ikke er klog klimapolitik.

- Men nu har der været et valg, og der er regeringsforhandlinger. Vi kan konstatere, at de partier, der er tæt på forhandlingerne, alle ønsker en CO2-afgift på landbruget, siger han til Berlingske.

Derfor vil Landbrug & Fødevarer i stedet forsøge at få indflydelse på en kommende reform.

I den anledning fremlægger organisationen fem principper til en reform. De ligner ifølge Berlingske i høj grad de argumenter, som erhvervsorganisationen længe har brugt imod at indføre en CO2-afgift.

Det første handler om, at et mål fra en landbrugsaftale i 2021 bevares. Her fremgår det, at erhvervet skal finde reduktioner af fem millioner ton CO2 inden 2030.

Næste lyder, at en reform skal tage hensyn til konkurrenceevne og risikoen for udflytning af arbejdspladser.

Tredje princip handler ifølge Berlingske om, at de penge, der går til en CO2-afgift, skal gå til at udvikle fødevareerhvervet.

Fjerde princip er at sikre fair incitament til hver landmand og virksomhed. Landmændene leverer gerne CO2-reduktioner, men de skal have handlemuligheder, mener Søren Søndergaard.

- Hvis man begynder at beskatte nogle biologiske processer, hvor der ingen løsninger er, så er det eneste alternativ at braklægge jorden eller lade være med at sætte dyr i staldene, siger han til Berlingske.

Det femte princip handler om at undgå værditab i landbruget på grund af en høj CO2-afgift.

Landbrug & Fødevarer er ikke de eneste, der har skiftet kurs i spørgsmålet om afgiften. Venstre har tidligere været imod, men tidligere i november sagde formand Jakob Ellemann-Jensen blandt andet på Landbrug & Fødevarers delegeretmøde:

- Man kan argumentere mod en afgift, men man får ikke ret. Det kommer til at ske, for der er et flertal bag.

Foruden Venstre er også Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Alternativet, De Radikale, Moderaterne, De Konservative og Liberal Alliance for en CO2-afgift på landbruget.

Artiklen er en del af temaet Politik.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Kunst på byggehegn giver byggepladsen et smukt ansigt udadtil
Nu får alle ansatte i regionerne ret til fuld tid
Private botilbud dræner kommunernes plejebudget - en lille bitte smule
Vestjyde bliver formand for FOAs Social- og Sundhedssektor
Hovedstadens Letbane kan blive over en milliard dyrere
Appel til danske virksomheder: Råb EU op og vis, at PVC ikke uden videre kan erstattes
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Leder IDAG
Søfart
PlastForum DK
Kommunefokus
Fremtidens Logistik

Send til en kollega

0.094