23948sdkhjf

EU tilslutter sig internationalt arbejde for en ambitiøs aftale mod plastikforurening

EU har givet tilsagn om, at de kæmper fælles med et globalt netværk om et ambitiøst værktøj til at nedbringe plastikforurening.

Det europæiske fællesskab går nu sammen med en række andre lande i kampen for at nå til en fælles global aftale, der skal stoppe plastikforurening.

Det skriver organisationen Plastic Change i en pressemeddelelse.

- Det er positivt, at et samlet EU bakker op om høje ambitioner for den kommende globale plastiktraktat. Traktaten er en unik mulighed for at dæmme op for den plastikforurening, som kun ser ud til at blive værre over de kommende årtier. Vi mangler dog fortsat at blive klogere på, hvad der mere præcis ligger i forståelsen af ”høje ambitioner”, og om EU og de øvrige medlemmer af High Ambition Coalition eksempelvis er klar til at presse på for et loft over plastikproduktionen, udtaler Louise Lerche-Gredal, adm. direktør i miljøorganisationen Plastic Change.

High Ambition Coalition to End Plastic Pollution hedder koalitionen, der arbejder for en ambitiøs, global aftale, som blandt andet skal forhandles mandag d. 28. november i Uruguay.

Plastic Change skriver i pressemeddelelsen, at EU annoncerer, de vil arbejde for en hurtig indsats, der samtidig sikrer en cirkulær tilgang til brug af plastik.

Vedtagelsen af et juridisk bindende instrument til at sætte en stopper for plastikforurening er en af hovedprioriteterne i EU's handlingsplan for cirkulær økonomi under den europæiske Green Deal.

Verdenssamfundet nåede en stor milepæl på det femte møde i FN's miljøforsamling (UNEA) i marts 2022, hvor landene blev enige om at indlede forhandlinger om det nye instrument. 

EU og medlemsstaterne mener, ifølge Plastic Change, at det nye instrument bør indeholde de nødvendige forpligtelser, der gør det muligt for landene at øge indsatsen for at forhindre, at plastik kommer ud i miljøet. En cirkulær tilgang, der ser på hele plastikkens livscyklus, vil være afgørende for den nødvendige ændring, skriver Plastic Change i pressemeddelelsen.

Artiklen er en del af temaet Politik.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066