23948sdkhjf

Nyt projekt hjælper virksomheder med at byde socialt udsatte velkommen i et arbejdsfællesskab

Blå Kors og KFUM's Sociale Arbejde står for et nyt projekt, der skal hjælpe virksomheder med at tage et socialt ansvar og samtidig give udsatte en indgang til arbejdsmarkedet. 

Mange af de mennesker, som kommer i landets væresteder og varmestuer, har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Det er erfaringen hos organisationerne Blå Kors Danmark og KFUM's Sociale Arbejde, skriver Blå Kors i en pressemeddelelse. 

Derfor er organisationerne gået sammen om et fælles projekt, der gennem småjobs hos lokale virksomheder skal give udsatte en mulighed for at bidrage på deres vilkår.

- Vi er glade for bevillingen, som gør det muligt at bygge bro mellem brugerne på vores væresteder og lokale virksomheder. Der er mange virksomheder, som gerne vil tage et socialt ansvar, men som har svært ved at håndtere småansættelser af socialt udsatte på grund af de mange regler. Med projektet går vi ind og giver vores brugere mulighed for at komme i gang med småjobs samtidig med, at vi frigør virksomhederne fra det administrative, udtaler Sven Madsen, som er kvalitetschef og sektorleder for væresteder i Blå Kors Danmark i pressemeddelelsen.

Projektet hedder 'Lokalsjakket' og er støttet med knap 9,2 mio. kroner af Den A.P. Møllerske Støttefond.

'Lokalsjakket' er målrettet mennesker på kontanthjælp og førtidspension, som har sociale eller psykiske udfordringer, der gør, at de ikke kan varetage et almindeligt job i en virksomhed. De bliver tilknyttet lokale teams med udgangspunkt i et værested eller en varmestue. Hvert team har en sjakbajs ansat, som kan hjælpe og støtte undervejs.

Ønsker at bidrage til fællesskabet

En undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) fra 2017 viser, at 79% af socialt udsatte borgere, som ikke er i job, ønsker at komme det, skriver Blå Kors i pressemeddelelsen.

- Vores erfaring er, at brugerne af værestederne ofte har et ønske om at bidrage med at løse konkrete og overskuelige opgaver og tjene deres egne penge. De ønsker som alle andre at bidrage til fællesskabet og blive anerkendt for deres bidrag. Formålet med 'Lokalsjakket' er netop, at de oplever at få øget livskvalitet og selvtillid, lyder det fra Michael Aagaard Seeberg, som er udviklingschef i KFUM's Sociale Arbejde.

Projektet løber over en treårig periode og vil omfatte mindst 700 af værestedernes brugere, som skal matches med lokale virksomheder, der har brug for at få løst praktiske opgaver såsom viceværtsopgaver, maling af træværk, pleje af grønne områder samt oprydning og afrydning.

'Lokalsjakket' tager udgangspunkt i otte væresteder og varmestuer rundt om i landet. Det drejer sig om Blå Kors Danmarks væresteder i fem byer - Den Blå Oase i Aabenraa, Grace i København, Det Blå Sted i Aarhus, Blå Kors Varmestue i Herning og Den Sociale Café Hjerterummet i Aalborg - samt tre af KFUM's Sociale Arbejdes væresteder, Livsværkstederne i Gellerup, Café Grenaa og Café Finns Paraply i Esbjerg.

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Arkitektdirektør bor på Østerbro, men sover gerne i hængekøje: - Det primitive liv tiltaler mig
Dansk modebranche sætter rekord - men det bliver ikke ved, mener direktør
Ekspert: Presset stålmarked giver mulighed for lukrative handler
Krigen i Ukraine sender Femern-entreprenører på europæisk ståljagt
Konkurrencefelt på milliardudbud lever ikke op til forventningerne: Kun to har sendt tilbud
Global dansk førerposition på skibsdesign blev anerkendt med initiativpris
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Søfart
PlastForum DK
Fremtidens Logistik
FemernNews
EnergyIslandNews

Send til en kollega

0.094