Pressemøde om regeringens finanslovsforslag for 2023 Finansminister Nicolai Wammen (S) har torsdag i Folketinget fået vedtaget sit lovforslag om en midlertidig bevillingslov. (Arkivfoto). Philip Davali/Ritzau Scanpix

Folketinget har torsdag vedtaget en midlertidig bevillingslov for finansåret 2023. Den træder i kraft 1. januar, hvor finansloven udløber.

Alle Folketingets partier stemte for loven.

I mangel af en finanslov sørger bevillingsloven for, at offentligt ansatte stadig kan få løn, og at der kan indkræves skatter på den anden side af årsskiftet.

I det nye år vil SVM-regeringen så fremlægge et forslag til en finanslov. Det står endnu ikke klart, hvornår det bliver.

I regeringsgrundlaget løftes sløret dog for indholdet. Regeringen lægger op til en finanslov for 2023 med "fokus på sikker drift", lyder det.

- Der afsættes midler til blandt andet domstolene og skattevæsnet. Derudover vil der være få nye prioriteter, står der videre i regeringsgrundlaget.

Der vil også blive afsat en række reserver, der på et senere tidspunkt skal udmøntes konkret.

Det er blandt andet penge til "udfordringer i lyset af covid-19". Der sættes også midler af til forskning og til initiativer på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområderne.

Nogle af de penge vil regeringen give som akutte bevillinger til civilorganisationer, der er kommet i klemme, fordi der ikke er vedtaget en finanslov.

Deres bevillinger er nemlig ikke omfattet af den midlertidige bevillingslov, og nogle af organisationerne står til helt eller delvist at måtte lukke, hvis kassen smækkes i til nytår.

Netop de hårdest ramte vil derfor i årets tre første måneder fortsat modtage penge fra staten. Det oplyste Social-, Bolig- og Ældreministeriet onsdag.

I mellemtiden er det planen, at finansloven for 2023 kommer på plads.

Normalt vedtages en finanslov i november eller december. I år er de måneder dog gået med regeringsforhandlinger, og finansloven er derfor blevet forsinket.

Artiklen er en del af temaet Politik.