23948sdkhjf

Dansk tegnestue rykker ind i Sverige og vinder træbyggeri i universitetsby

Fire år efter opstarten kan arkitektfirmaet Biosis skrive arbejde med arkitektur og byudvikling i Norden, Nordatlanten og Arktis på CV’et. 

Firmaet har hovedkontor i København, men har netop åbnet kontor i Stockholm, hvorfra planen er at vokse indenfor bæredygtig arkitektur, byudvikling og landskab.

– Vi ser et stort potentiale i Sverige for at gå foran i den bæredygtige dagsorden, fortæller Morten Vedelsbøl, stiftende partner i Biosis:

– Adgangen til naturlige og vedvarende ressourcer såsom træ koblet med flere former for vedvarende energi giver mange muligheder for at tage de nødvendige skridt mod nytænkende, bæredygtige bo-samfund, byrum og bygninger.

Vinder CLT-byggeri i universitetsby

Og i Sverige har Biosis nu taget en prestigefyldt konkurrencesejr. I den svenske universitetsby Borlänge nordvest for Stockholm, er arkitektfirmaet udpeget som vinder af et 5500 kvm stort bolig- og erhvervsbyggeri i samarbejde med entreprenørfirmaet Byggpartner – parternes første projekt sammen.

Vinderprojektet i Borlänge udspringer af ambitioner om et højt bæredygtigt og arkitektonisk niveau, og byggeriet skal blandt andet opføres i CLT med en stor andel genanvendte materialer og bygningsdele.

Biosis

Biosis blev stiftet i 2018 i København af Morten Vedelsbøl og Mikkel Thams Olsen med målsætningen at blive førende inden for Climate-Driven Design af arkitektur, landskab, planlægning og strategisk rådgivning. 

Arkitektfirmaet har projekter i Sverige, Norge, Danmark, Grønland og på Island. 

Den nyetablerede afdeling i Sverige, Biosis AB, er en del af Biosis Group, der har kontorer i København, Stockholm og Nuuk.

Kilde: Biosis

Byggeriets arkitektoniske koncept er skabt ud fra sociale bæredygtighedsparametre samt nærheden til naturen og landskabet i Vattenparken, byens centrale park.

– De tre bygningskroppe er trukket tilbage på midten, så der dannes sociale mødepladser og skærmede mikroklimaer for beboerne og parkens brugere. Naturen selv - i form af haver, træer og espalierer - indtager byggeriets sociale uderum som et rumligt filter mellem private og offentlige zoner, forklarer Mikkel Thams Olsen, stiftende partner i Biosis om det svenske projekt.

Borlänge kommune skal nu i første omgang - i samarbejde med det vindende team - udarbejde detailreguleringsplanen for området. Det forventes at byggeriet kan påbegyndes primo 2024.

Artiklen er en del af temaet Kultur.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Dansk racerkører med kurs mod stjernerne
Forskere vil styrke borgernes indflydelse på den grønne energiomstilling
Aftaler om tre nye brintanlæg og infrastruktur skal realisere Finlands fremtidige brintøkonomi
ITD beder transportministeren tage affære: Det er ren chikane
Vismænd: Choktal for km-afgift og sukkerknald til diesel
Nordiske Medier:

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094