23948sdkhjf

Nyt samarbejde kan bane vejen for bunkring af ammoniak ud for Grønland

Et grønlandsk-norsk partnerskab har indgået en hensigtserklæring om etablering af vindenergiproduktion i kombination med produktion af ammoniak efter Power-to-X-princippet i Grønland.

Det innovative P2XFloater-design repræsenterer en effektiv, tidsbesparende og fleksibel løsning til produktion af grøn ammoniak i industriel skala til en konkurrencedygtig pris. Markedets efterspørgsel vokser hurtigt, primært på grund af dekarboniseringen af både industrisektoren og den maritime sektor Mårten Lunde, CEO i H2Carrier

Partnerne er Sisimiutbaserede Anori A/S, der har fokus på vindenergi og norske H2Carrier AS, som har udviklet en flydende produktionsenhed efter FPSO-princippet (Floating Production, Storage and Offloading) til produktion af ammoniak – en såkaldt P2XFloater.

Det skriver de to parter i en fælles pressemeddelelse. 

Ideen er, at P2XFloater’en – altså en flydende produktionsenhed til produktion af først brint og dernæst ammoniak skal ligge på reden og udnyttet kapaciteten fra en 1,5 GW stor landbaseret møllepark, der bliver den første i Grønland.

Etableret teknologi

- I dag er mindre end 1 procent af verdens forbrug af ammoniak produceret fra vedvarende kilder. Det burde så tæt på 100 procent som muligt, hvis vi globalt skal nå Paris-aftalens mål, siger Anoris formand Nicolai Fossar Fabritius, som før han var med til at etablere Anori kom fra en direktørstilling i Vestas.

Han suppleres af Mårten Lunde, CEO i H2Carrier:

- Alt industrielt forbrug af ammoniak er i dag forbundet med betydelige CO2-udledninger. Ved at adoptere etablerede teknologier fra olie og gas har vi udviklet løsninger, der vil producere ammoniak helt uden CO2-udledning. Grønland er i en unik geografisk position til at tage en ledende rolle internationalt. For Grønland vil et industriprojekt af denne størrelse bidrage til betydelig værdiskabelse, og en række attraktive arbejdspladser, siger Mårten Lunde.

- Det innovative P2XFloater-design repræsenterer en effektiv, tidsbesparende og fleksibel løsning til produktion af grøn ammoniak i industriel skala til en konkurrencedygtig pris. Markedets efterspørgsel vokser hurtigt, primært på grund af dekarboniseringen af både industrisektoren og den maritime sektor, uddyber han.

Bunkring i Nordatlanten

Grundideen med P2XFloater-konceptet er at kunne udnytte vindenergien fra fjerntliggende mølleparker til Power-to-X-produktion, uden der behøver at blive etableret langdistance elnetforbindelser. Ifølge H2Carrier AS er der i øjeblikket lignende projekter under udarbejdelse i Skotland og Nordnorge.

CO2-neutralt ammoniak regnes aktuelt som det mest lovende bunkeralternativ til deepsea-skibsfarten i forbindelse med skibsfartsbranchens dekarbonisering. Power-to-X-produktion i Grønland vil skabe bunkringsmuligheder regionalt i Nordatlanten for den øst-vestgående kontinentale skibstrafik.

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Dansk racerkører med kurs mod stjernerne
Forskere vil styrke borgernes indflydelse på den grønne energiomstilling
Aftaler om tre nye brintanlæg og infrastruktur skal realisere Finlands fremtidige brintøkonomi
ITD beder transportministeren tage affære: Det er ren chikane
Vismænd: Choktal for km-afgift og sukkerknald til diesel
Nordiske Medier:

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112