Nu vil møbelproducent have sine stole retur
Af Henrik Marstrand har været fast besluttet i mere end fire år.
De møbler, han og virksomheden Mater er lykkedes med at skabe af forskellige affaldsfraktioner, skulle før eller siden finde tilbage til maskinen, der kan lave dem til nye møbler. Nu tør han lancere det takeback-system, der har været år undervejs, og som han allerede nu garanterer, vil byde på nye udfordringer i takt med udrulningen.
– Men nu prøver vi det af og træner i Danmark og Norden – vi kan ikke blive ved med bare at snakke om det, slår Henrik Marstrand fast.
Allerede da han og Mater for snart fem år siden gik i gang med de eksperimenter, der nu er endt med patenteringen af det egenudviklede Matek-materiale, var det afgørende for stifteren, at det nyudviklede materiale kunne genanvendes.
Maters teknologi
Mater har de seneste år udviklet en patenteret teknologi, der gør det muligt at bruge en lang række affaldsfraktioner i virksomhedens møbler.
Det gælder blandt andet affaldsplast, der i form af fiskenet er blevet til Maters Ocean-kollektion, men også ristede kaffeskaller, kasserede insulinpenne og restmaterialet mask fra Carlsbergs ølproduktion har virksomheden fundet nye måder at anvende på.
Mater har ikke selv produktion, men indgår i stedet partnerskaber med produktionsvirksomheder og indtager i den forbindelse rollen som teknologipartner.
– Vi vidste fra start, at vi var i gang med at udvikle et kompositmateriale, og det er jo kendetegnet ved at være sat sammen af forskellige elementer, så der har typisk kun været en vej, når man skulle af med det igen, nemlig at brænde det, forklarer Henrik Marstrand og fortsætter:
– Derfor var det første, vi spurgte ind til, om det kunne genbruges – det var lige så vigtigt som holdbarheden, for ellers står man på overfladen med en god historie, men har i virkeligheden skabt en ny problemstilling med en ny affaldsstrøm.
Starter med de store
Med fluebenet sat ved genanvendelse var Mater et skridt nærmere visionen om en cirkulær forretning, men skal cirklen lukkes, er det afgørende, at det genanvendelige materiale netop bliver genanvendt.
– Så i en periode var spørgsmålet, hvornår vi skulle gå ud og fortælle, at vi gerne tager møblerne retur. Det er jo ikke sådan, at ting skal retur, første dag man sender dem på markedet, for møbler skal også have lang holdbarhed, så det var ikke vigtigt for os at få sagt med det samme, forklarer Henrik Marstrand.
Og spørgsmålet om timing og kommunikation langt fra var det eneste, der skulle styr på i den proces.
– Vi har salg igennem mange kanaler, blandt andet har vi en meget stor andel på hospitality-segmentet, og det er meget forskellige systemer, der skal udvikles, afhængigt af om vi skal tage to stole tilbage fra en privat forbruger eller 500 stole retur fra et hotel, fortæller Mater-stifteren, der ikke lægger skjul på, at virksomheden endnu ikke sidder med alle svarene.
– Men det har været vigtigt for os at starte, der hvor volumen er størst, nemlig inden for virksomheder og hospitality, og der har vi arbejdet med at finde den rigtige model, lyder det.
Det arbejde er foregået i tæt samarbejde med de leverandører, der typisk er Maters indgang til de store kontraktkunder, hvilket ifølge Henrik Marstrand har været en afgørende forudsætning.
– Vi er partnere med stort set alle leverandører i Danmark, og de samarbejdsaftaler skal vi selvfølgelig honorere, så det er ikke nødvendigvis os, der skal have den direkte kontakt med kunden. Derfor har vi holdt rigtig mange møder med de aktører, hvor nogle har deres egne retursystemer, og andre har været ved at sætte noget i søen, for at vi kunne sikre os, at vi får skabt et system, der kan plugges ind i deres, forklarer han.
Helt vildt svært
Mens der på de ydre linjer er arbejdet med partnerskaber og harmonisering af systemer, er der internt i virksomheden sat ind på opkvalificering og kommunikation.
– Her har vi også skullet etablere systemer og sikre os, at det her tiltag er funderet i alle hjørner af virksomheden, så alle, der modtager et opkald eller svarer på en mail ved, hvad proceduren er, forklarer Henrik Marstrand.
Til trods for at han og Mater nu er klar til at sætte takeback-systemet i søen, foregøgler han altså ikke, at processen har været let, endsige er nået vejs ende.
– Det er svært, det her – helt vildt svært. Hvis vi kun opererede i Danmark og Norden, kunne vi nok se os ud af det, men der er langt ned til München, hvis man skal hente to stole, så vi er nødt til at tage det i små skridt, siger han velvidende, at skridtlængden hurtigt risikerer at måtte øges.
– Når vi går ud og offentliggør det her, så kommer det helt sikkert til at skabe rystelser ude i verden. Og det er klart, hvis der sidder en privat kunde i Australien, som gerne vil returnere fire stole, så vil vi gerne gøre det – men i det tilfælde, skal der selvfølgelig også regnes klimapåvirkning, og vores maskiner står lige nu placeret centralt i Europa, hvilket skal tages med i betragtningen, siger Henrik Marstrand.
Planen om et verdensomspændende takeback-system går dermed hånd i hånd med de planer, Mater har for at skalere og udvide produktionen.
– Det er meningen, at den her teknologi skal kunne vandre fra land til land, så vi både kommer tæt på affaldsstrømmene og på de forbrugere, der køber vores produkter, så vi kan få transporten ned. Det duer ikke at transportere langt, når vi gør så meget andet for at nedbringe klimaaftrykket, lyder det.
Klare sidegevinster
Når Henrik Marstrand skal sætte ord på det nye tiltag, fylder de gode intentioner og grønne tanker meget, og for Mater-stifteren var det også et afgørende argument for at gå i gang med arbejdet.
– Vi gør det her, fordi vi synes, vi skal, fastslår han.
Ikke desto mindre er hans vurdering, at der også på forretningsfronten er noget at hente.
– Vi oplever, at når vi via partnere kommer i kontakt med store, ansvarlige virksomheder, så opnår vi en loyalitet i samarbejdet, som giver en kommerciel effekt – på den måde bliver et takeback-system også en loyalitetsskabende foranstaltning, lyder det.
Samtidig giver det mulighed for at bringe klimaaftrykket på Maters møbler endnu længere ned.
– Når vi producerer møbler første gang, så skal aftrykket fra alle fraktioner regnes med. Det betyder, at når vi eksempelvis får affaldsplast fra en virksomhed, og kaffeaffald fra en anden, så skal aftrykkene fra både plast og kaffe indgå i beregningerne – men når møblet kommer retur, så er der ikke samme beregning på de fraktioner, da de jo er taget én gang. Jo længere, vi kan holde materialer i loopet, jo mindre bliver aftrykket altså, forklarer han.
Med teknologien, der laver affaldsstrømme om til møbler, er Mater allerede lykkedes med at etablere samarbejder med tunge spillere som Carlsberg og Novo Nordisk, og for Henrik Marstrand er håbet, at man med det nye takeback-system kan etablere endnu stærkere relationer til de store nøglekunder.
– Vi vil rigtig gerne have 1:1-relationen, hvor en virksomhed både bliver materialeleverandør og aftager, og håbet er klart, at hvis en virksomhed vil sende 500 stole retur, så tager de i samme ombæring stilling til, hvad de gerne vil have i stedet. Så kan vi lave lige netop deres retursending om til 500 nye stole eller 1000 lamper, eller hvad de nu har brug for, og på den måde kan vi bevare materialet og genanvende det igen og igen og igen, lyder ambitionen.