23948sdkhjf

Tegnestue bag markante projekter konkurs: Indehaver kan ikke forklare hvorfor

Folkene bag arkitektfirmaet arbejder på en redning

Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue ApS, som firmaet hed frem til den 2. februar, er taget under konkursbehandling af Retten i Aarhus.

Det skriver JP Aarhus.

Indehaver og navngiver til tegnestuen, Kristine Jensen, fortæller til avisen, at man er i færd med et redningsforsøg.

Hvad der ligger bag konkursen, kan hun ikke forklare for nuværende:

– Det er noget, man prøver at afklare med dem, som skal stå for det. Jeg har ikke lyst til at udtale mig om det nu. Det står meget uklart for mig, hvad der præcist sker, fortæller Kristine Jensen til JP Aarhus.

Licitationen har været i kontakt med Kristine Jensen, som ikke ønsker at give nogle yderligere kommentr

Millionunderskud

Arkitektfirmaet havde seneste tilgængelige regnskab, som dækker 2020/21, et underskud på 1,2 mio. kr. før skat og en bruttofortjeneste på 7,9 mio. kr. Egenkapitalen var reduceret 955.469 kr. fra 1,9 mio. kr. året før.

I regnskabsårene 2017/18 til 2019/20 havde tegnestuen et resultat før skat på 358.673 kr.

Arkitektfirmaet blev taget under konkursbehandling af Retten i Aarhus den 8. februar efter en begæring den 3. februar.

Dagen før var firmaets vedtægter ændret og med det navnet fra Firmaet Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue ApS til Arkitekt KJT af 2. februar 2023 ApS. Det er så ifølge CVR ændret igen den 12. februar til Arkitekt KJT af 2. februar 2023 ApS UNDER TVANGSOPLØSNING.

Fingeraftryk på Rigsfællesskabet

Gennem årene har Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue sat sit præg på markante projekter i hele kongeriget.

Blandt andet var tegnestuen er i samarbejde med Dorte Mandrup Arkitekter vinder af konkurrencen om det nye Ilulissat Isfjordscenter, der ligger i Diskobugten på Grønlands vestkyst.

I hjembyen Aarhus har firmaet været med til at forme havneområderne, blandt andet ved kulturhuset Dokk1, fra et isoleret industriareal til en integreret del af byen.

Mod nord var Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue sammen med Praksis, VMB Arkitekter og Henry Jensen Rådgivende Ingeniører vinder af udformning af et kunstcenter i og en plan for byrummet omkring den gamle spritfabrik.

På hold med netop Praksis og Henry Jensen har den nu konkursramte tegnestue også været med til at forme Stevns Klint besøgscentret ved verdensarven i Boesdal Kalkbrud.

Artiklen er en del af temaet Kultur.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111