23948sdkhjf

Det er ikke kun ældreplejen, som har et problem - men velfærdsstaten

Ældreplejen har fået tudet ørerne fulde af, at den står i en dyb rekrutteringskrise, fordi området har tabt renommé blandt unge. Det passer ikke. Det er alle velfærdsfagene, som fremprovokerer ungdommelig næserynken, viser en ny undersøgelse. Ældreplejen er blot kanariefuglen i kulminen. Og faktisk stortrives 70 procent af de unge, som har et sabbatsårsjob på det lokale plejehjem.

Mandag bragte alle medier den samme nyhed og således også Magasinet Pleje. De unge, som har taget et sabbatår, inden de begynder på en uddannelse, vil under ingen omstændigheder have en uddannelsen inden for det velfærdsområde, hvor de har arbejdet under sabbatten.

Således svarer 49 procent af de unge, som har arbejdet på plejehjem eller i hjemmepleje i deres sabbatår, at de er afskrækkede fra at tage en SOSU-uddannelse. Det viser en undersøgelse fra Evalueringsinstituttet (EVA).

Nu kommer den første positive nyhed for ældreplejen. Ældreplejen står ikke alene. Billedet er med små variationer det samme for de unge, som har arbejdet som pædagogmedhjælpere og lærervikarer. 45 procent af de pædagogmedhjælpende unge vil under ingen omstændigheder uddannes til pædagoger, og 47 procent af de grundskolevikarierende unge nægter at gå ind ad døren til et lærerseminarium.

De tre store velfærdsområder deler altså skæbne. Således tyder intet på, at ældreplejen har et isoleret imageproblem. Derimod ser det ud til, velfærdsstaten som arbejdsgiver har et generelt problem.

Den anden positive nyhed er samtidig et paradoks. Selvom næsten halvdelen svarer, at de er afskrækket ved tanken om at arbejde i ældreplejen, så synes de unge samtidig, at ældreplejen er et godt sted at være. 70 procent af de unge i ældreplejen svarede ja til, at de trivedes i ældreplejejobbet i sabbatåret.

Sådan lavede Evalueringsinstituttet undersøgelsen

Rundt regnet er 60.000 blev optaget på en videregående uddannelse sidste år, og over 40 % (24.000) af disse unge har arbejdet inden for de tre store kommunale velfærdsområder - børnepasning, grundskoleundervisning og ældrepleje.

Danmarks Evalueringsinstitut har spurgt denne gruppe, om det har givet dem lyst til at uddanne sig inden for områderne, eller om de derimod er blevet afskrækket af oplevelsen. Og præcis ’afskrækket’ er ordet Danmarks Evalueringsinstitut anvender i deres spørgeskemaundersøgelse.

”Jobbet i ældreplejen afskrækkede mig fra at tage en SOSU-uddannelse,” er den formulering, som de 49 % af adspurgte erklærede sig delvist eller helt enige i i ældreplejens tilfælde.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut

De troløse unge

- Vi har tidligere forsket i denne gruppe unge, og vi kalder dem faktisk for sabbatårsunge, siger Mette Lykke Nielsen.

Lykke Nielsen er lektor ved Aalborg Universitet, og hun samtidig en del af universitetets Center for Ungdomsforskning. Hvis der er én, som kender i de unges verdenssyn og livssituation, så er det Mette Lykke Nielsen.

- Vi ved, at de unge ofte tænker, at de ikke skal blive i den slags job på længere sigt. Det er faktisk sjældent, at de unge tænker på deres sabbatårsjob som deres fremtidige beskæftigelsesvalg, siger Mette Lykke Nielsen.

Altså, unge mennesker anvender sjældent sabbatåret som en fascinerende, lønnet virksomhedspraktik. De er oftest at finde i ældreplejen, fordi de skal tjene penge, mens de samler kræfter til en ny uddannelse efter gymnasiet.

Samtidig peger Mette Lykke Nielsen på, at spørgeskemaundersøgelser som Evalueringsinstituttets næsten altid lider af den skavank, at man ikke ved, om de unge har andre langsigtede planer, før de møder for eksempel ældreplejen. Hvis de unge drømmer om at blive politimand eller ingeniør, er det ikke overraskende, at de afviser ældreplejen i en spørgeskemaundersøgelse.

Og det er også problemet med Evalueringsinstituttets undersøgelse. Det vides ikke, hvilke drømme og planer de unge har for et fremtidigt arbejdsliv, når de begynder sabbatåret med aftenvagter på det lokale plejehjem.

Unge skader måske fremtidig rekruttering

Men samtidig er der et reelt problem med de mange unge løsarbejdere inden for velfærdsområderne. Det er de unges første møde med et arbejdsliv i den danske velfærdsstat, og de unge er ofte nederst i hierarkiet, og nederst i hierarkiet bliver man altid tildelt de opgaver, som ingen andre gider.

- Forskningen peger på, at unge ufaglærte ansatte indenfor de klassiske velfærdsområder ofte udfører rutineopgaver, siger Mette Lykke Nielsen.

Og ikke bare får de unge trælse, rutineprægede opgaver, de får også de trælse vagter. Og det kan være med til at farve de unges introduktion til et arbejdsliv inden for ældreplejen og have betydning for fremtidig rekruttering til den danske velfærdsstat, forklarer Mette Lykke Nielsen.

- De unge bliver typisk ansat i perioder, hvor der er huller i vagtplanen, for eksempel i weekenden og i ferieperioder. Derfor er de unge ofte på arbejde, når erfarne medarbejdere holder fri. Men det betyder også, at de ikke altid får den hjælp og støtte, som er nødvendig for positiv introduktion til faget, siger Mette Lykke Nielsen afslutningsvis.

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14