Højskoleelever er vilde med industriens rester: Denne gang er de blevet til plademøbler
Af På Krabbesholm Højskole i Skive har de 26 elever på designlinjen efterhånden fået de cirkulære principper godt ind under huden. I de seneste år har det nemlig været afgørende for underviser og industriel designer Nanna Vestergaard, at undervisningen har haft et bæredygtigt udgangspunkt, og derfor har designeleverne gennem årene fremstillet møbler og interiør af lidt af hvert.
– Vi har arbejdet både med helt reelle genbrugsmøbler, som de har pillet fra hinanden og lavet om i kombination med nogle reststokke fra limtræsproduktion, og med andre genbrugsmaterialer, fortæller underviseren, der dog har oplevet, at de genbrugte og upcyclede materialer i nogle sammenhænge er blevet en hæmsko.
– I en kreativ sammenhæng kan det godt blive lidt hæmmende og indsnævrende alene at arbejde med genbrugsprodukter og nogle eleverne kan godt blive lidt trætte af, at alt skal pudses ned, før man kan lave noget nyt, forklarer hun.
Gode materialer hæver barren
Derfor glæder hun sig over, at hun og designholdet for nyligt kunne afslutte et forløb, der tog udgangspunkt i mere jomfruelige restmaterialer i form af limtræsplader fra Vinderup Træindustri, som højskolen havde sikret sig gennem materiale-matchmakerne hos The Upcycl.
– Vi har forsøgt at finde nogle mere virgin-agtige materialer at arbejde med, og der giver det rigtig god mening for os at samarbejde med nogen som The Upcycl, fordi de også får tilbudt begrænsede materialerester, der er gode til vores småskala-forløb, forklarer Nanna Vestergaard.
Samtidig oplever hun, hvordan eleverne går anderledes til opgaven, når råmaterialet er af den mere jomfruelige slags.
– Det er meget taknemmeligt at arbejde med for vores elever, fordi det er gode materialer, og det fordrer også til, at de træder lidt mere frem i skoene og går mere seriøst til værks, lyder det.
At materialet ikke i sig selv har udgjort et benspænd, betyder dog ikke, at designeleverne på seneste forløb var helt uden rammesætning. Opgaven lød på en fortolkning af det traditionelle plademøbel, og med udgangspunkt i malerier af den danske billedkunstner Franciska Clausen skulle holdet fremstille møblerne ud fra en anden bæredygtig grundtanke, nemlig den at undgå materialespild.
– Der var jo tale om en begrænset materialemængde i form af en plade på 170 x 40 cm pr. elev, så det var interessant at arbejde ud fra et zero waste-princip, der også gav et formmæssigt benspænd, og på en del af møblerne kan man faktisk godt se, at der er en læsbarhed af det her princip, siger Nanna Vestergaard, der generelt gør sig umage med at indgyde materialebevidsthed i de unge designspirer.
Fra forældrenes ungdom
– Når vi er på en skole, handler det jo om dannelse, og inden for arkitektur og design er materialer og råvarer en omstændighed, man skal være opmærksom på. Man kan ikke gå ud i det univers, uden at have en meget nuanceret viden om materialer og deres levetid og potentiale, fastslår underviseren.
Med plademøbelforløbet fik de aspirerende møbeldesignere desuden lov at arbejde med et materiale, der havde sin storhedstid i forældrenes ungdom.
– Fyr har jo i lang tid været betragtet som uinteressant og lidt kedeligt, men det kan man rykke, ved at give det en anden farve eller overflade, vurderer Nanna Vestergaard.
Derfor var det en del af opgaven, at Franciska Clausens stærke farver ligeledes fandt vej til møblerne.
– Vi har arbejdet med primærfarver og pigmenteret linolie, og det var faktisk supersjovt for eleverne, at der skulle farve på - de måtte ikke lade være, og hvor nogen møbler har fået fuld smadder, blev der andre steder blandet meget tyndt op, så resultatet blev også en bred pallette af undersøgelser og eksempler på, hvad man kan med linolien, uddyber Nanna Vestergaard.
Send flere rester
Det er ikke kun på Krabbesholm Højskole, der i de seneste år er blevet tænkt mere cirkulære tanker. I alle hjørner af træ- og møbelindustriener materialebevidstheden vokset, og med initiativer som The Upcycle og Upcycling Forum sættes genanvendelse og upcycling fortsat mere i system.
For virksomheder kan det dog stadig være en udfordring at finde anvendelses- eller afsætningsmuligheder for restmaterialer i begrænsede mængder, for en begrænset eller diskontinuerlig materialestrøm er sjældent et ønskescenarie i en forsyningskæde. Medmindre man altså er en højskole.
– Der er mange som os, der virkelig kan have stor fornøjelse af de her begrænsede mængder, og står man med det som virksomhed, skal man ikke tænke på det som dødt materiale, man bare skal af med, lyder opfordringen fra Nanna Vestergaard.
Set fra hendes stol er det nemlig både miljøet, industrien og højskolen, der kan nyde godt af, at begrænsede restmaterialer ikke blot ryger på forbrændingen.
–For os har det en sindssygt høj værdi, at eleverne stifter bekendtskab med problematikken, der ligger i råvareknaphed og ressourceforbrug, og det bliver både mere konkret og mere interessant for vores elever, når de får lov at arbejde i fuld skala med virkelige materialer, forklarer hun og fortsætter:
–Samtidig betyder det, at de unge både er bevidste og opmærksomme på de her problematikker, og at de ved, hvordan man kan skaffe og arbejde med restmaterialer, når de træder ud i virkeligheden – og det har hele branchen i den grad brug for.
Artiklen er en del af temaet Samfund.