Det er en arkitektonisk og kulturhistorisk perle, som et flertal i Hørsholm Kommunes byråd nu vil tillade ejeren, baron Johan Wedell-Wedellsborg, at rive ned.
Det er de fleste eksperter, som har udtalt sig offentligt om sagen, enige om.
Palæet på Smidstrupørevej i Rungsted blev tegnet af den indflydelsesrige danske arkitekt Carl Brummer. Han var i sin tid kendt som overklassens arkitekt, som primært tegnede luksuriøse privatboliger til det højere borgerskab.