23948sdkhjf

Børsnotering skal tage nordsjællandsk greentech-virksomhed til næste niveau

Birkerød-virksomheden Combineering udvikler løsninger, der kan omdanne affald til nye råstoffer og ressourcer. Virksomheden har fire årtier på bagen og har egentlig levet et stille liv.

Nu vil man dog tage skridtet ud af anonymiteten gennem en børsnotering. Det skriver Børsen.

Planen er at hente 135-150 millioner kroner i frisk kapital. De skal bruges på en ambitiøs vækstplan, der skal sikre en årlig omsætning på 1 milliard i 2025. I 2021 lød omsætningen til sammenligning på 207 millioner kroner.

Kapitalen fra børsnoteringen skal bruges til at opbygge et helt nyt forretningsområde – det som administrerende direktør Carsten Park Andreasen betegner ”solutions”. Det er milliarddyre projekter målrettet affaldstyper, hvor det er svært at få genanvendelsesprocenten op.

- Vi har underskrevet en række kontrakter inden for solutions. Men vi har brug for investering. Vi er en gammel konservativ virksomhed, vi har altid tjent penge og aldrig lånt, siger Carsten Park Andreasen til Børsen.

Originalartikel: https://borsen.dk/nyheder/baeredygtig/stille-greentech-firma-laegger-an-til-borsnotering?utm_source=b%C3%A6redygtig&utm_medium=row_1&utm_campaign=list_4

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078