23948sdkhjf

Pizzamillionær skal være med til at sætte ekstra fut i jysk slik-komet

Den østjyske slik-succes Laberlarven, der på kort tid har opnået et kæmpestort salg af slik via onlinesalg, har fået en ny medejer - og det medfører nye planer, skriver erhvervplus.dk

Laberlarven er nu også ejet af mangemillionæren Anders Grønborg, der har købt halvdelen af virksomheden. To af stifterne, Nikolaj Sloth Lynge og Frederik Schnell, ejer den anden halvdel, mens medstifter Peter Rytter er trådt ud.

Anders Grønborg skabte en formue via salget af trykkerivirksomheden Lasertryk, og han har brugt en del af pengene på at etablere pizzakæden Ild Pizza.

Med Anders Grønborg på sidelinjen satser Laberlarven nu på at åbne fysiske slikbutikker i alle landets større byer, fortæller Nikolaj Sloth Lynge til Erhvervplus. I første omgang er der netop åbnet en butik i Aarhus.

¨- Helt andre perspektiver

- Det er klart, at det åbner nogle helt andre perspektiver for Laberlarven. Med åbningen af butikken i Frederiksgade får vi mulighed for at afprøve et click and collect-system. Vi overvejer også at prøve såkaldt curbside pickup, hvor bestillinger leveres til bilister ved kantstenen. Det bliver en legeplads, siger Nikolaj Sloth Lynge til mediet.

Slikvirksomheden blev stiftet for halvandet år siden og fik hurtigt så mange kunder, at der allerede i marts sidste år var 12 fuldtidsansatte og 15-20 ungarbejdere til at pakke bestillingerne i en stor slikhal i Tilst.

Medstifter Anders Schnell fortalte dengang til Food Supply, at der typisk blev afgivet omkring 500 ordrer om dagen til en værdi af godt 50.000 kroner, men at der på en rigtig god dag kunne blive solgt for 100.000.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063