23948sdkhjf

De har kørt på knallert og gået i byen sammen – nu går de efter de store entrepriser

Hvad gør man som firmaejer, når man støder på en opgave, man ikke kan klare alene? 

De to esbjergensiske byggefolk René Lagoni Hansen og Lars Lykke valgte at slå sig sammen for at få muskler til også at løfte de helt store tømrerentrepriser. 

René Lagoni Hansen etablerede sig for bare et halvt år som selvstændig med entreprenørvirksomheden KonStruktur ApS, mens Lars Lykke siden 2009 har drevet Lykke Tømrer og Snedker. Det nye selskab hedder K.L Entreprise, oplyser makkerparret i en pressemeddelelse. 

– Vi er vokset op sammen i Esbjerg, har spillet fodbold sammen, kørt på knallert sammen og gået i byen sammen, så vi kender hinanden rigtig godt. Jeg er kommet rigtig godt fra start med KonStruktur, og da vi pludselig stod over for en tømrerentreprise, som var for stor for både Lars og jeg, var det oplagt at skabe et nyt selskab med muskler nok til at løfte opgaver af den størrelse, siger René Lagoni Hansen i pressemeddelelsen.

16 mand på job i 11 måneder

Den første store opgave blev underskrevet i den forgangne uge. Det drejer sig om lukningsentreprisen med vinduer, døre, tag og lette facader på et større nybyggeri i Vejle

– Vi taler om en opgave, hvor vi skal have 16 mand beskæftiget uafbrudt i 11 måneder. I K.L Entreprise udnytter vi alle kompetencerne og det bedste fra vores virksomheder. René har med solid erfaring i planlægning og projektstyring et godt afsæt for at udfylde den rolle i K.L Entreprise, hvor jeg kommer til at lede og fordele på byggepladsen, fortæller Lars Lykke og tilføjer:

– Det er vi temmelig sikre på, for K.L Entreprise er ikke en døgnflue, men en blivende virksomhed, som skal udvikle sig til en stor og stærk spiller på markedet for tømrerentrepriser i Jylland, supplerer René Lagoni Hansen.

Makkerparrets respektive virksomheder fortsætter uændret. 

Fakta: K.L Entreprise ApS

K.L Entreprise ApS ejes af René Lagoni Hansen og Lars Lykke Pedersen. René Lagoni Hansen etablerede i 2021 entreprisevirksomheden KonStruktur Aps, mens Lars Lykke Pedersen siden 2009 har drevet Lykke Tømrer og Snedker ApS. 

Begge virksomhederne fortsætter uændret sideløbende med K.L Entreprise.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095