23948sdkhjf

Butter cookie-specialist har sendt nye småkager ud i kampen om de unge

Jacobsens Bakery har udvidet sit sortiment af småkager med nye varianter, der skal ramme det yngre publikum

Danish butter cookies er fortsat det helt store salgshit hos Jakobsens Bakery - men ikke længere de eneste småkager, der forlader fabrikken  i Hedensted. Virksomheden har lanceret 10 nye varianter under brandet Tivoli, og det med et helt klart sigte på nye forbrugere.

- Vi har udviklet nogle nye smagsvarianter og et mere moderne emballagedesign, der er målrettet forbrugere i aldersklassen 14-35 år. Vi skal have fat i den nye generation, siger direktør Jan Jacobsen, der skønner, at butter cookies til sammenligning rammer målgruppen over 35 år.

En af småkagerne hedder Caramel Crunch sprinkled with Sea Salt, en anden hedder Apple & Ginger baked with butter, en tredje hedder Tiramisu Dark Chocolate. 

Hvor der i standarddåserne er 40-60 butter cookies, er der kun 20 styk i den nye Tivoli-serie, som også består af såvel glutenfri som sukkerfri varianter, og som fås til en meget lavere pris end de traditionelle småkager.

- Vi må erkende, at butter cookies nok mere rammer bedstemor-segmentet, men det må du ikke skrive. Med det nye brand prøver vi at få fat på det yngre publikum; det er det, der er vores langsigtede mål, understreger Jan Jacobsen. 

Fortsætter salget af det nye sortiment, er der i produktionen kapacitetsmæssigt plads til, at de nye småkager kan få deres egen linje blandt de fire eksisterende linjer. Af virksomhedens samlede omsætning står Tivoli for fem procent. 



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094