23948sdkhjf

Tilfredshed hos rederiernes brancheorganisation efter dagens politiske Power-to-X-aftale

Danske Rederier tilfreds med, at et bredt politisk flertal netop har indgået en aftale om Power-to-X og derved sætter turbo på udvikling og produktion af nye brændstoffer herhjemme

- Der sker allerede en rivende udvikling i rederierne i forhold til nye brændstoffer, men vi har brug for, at man politisk viser vejen, Vi har som en af verdens største søfartsnationer et særligt ansvar i forhold til at finde ud af, hvordan vi i fremtiden kan sejle klimaneutralt, og derfor er jeg glad for dagens aftale, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.

Læs også: Bred milliardaftale sætter turbo på nye grønne brændstoffer

Brancheorganisationen peger på, at der med aftalen skabes sikkerhed for udbygningen af den danske elektrolysekapacitet. Og det er en forudsætning for produktionen af de grønne brændstoffer, som skibsfarten skal sejle på i årene der kommer, understreges det.

Aftalen følger op på Regeringens strategi om en målsætning på mellem 4-6 gigawatt elektrolysekapacitet senest i 2030, og understreger samtidig behovet for at intensivere udbygningen af vedvarende energi i Danmark. 

Enorme mængder

Produktionen af grønne brændstoffer vil nemlig kræve store mængder af grøn elektricitet.

- Alene til indenrigsskibsfarten i Danmark skal vi bruge en enorm mængde vedvarende energi til produktionen af grønne brændstoffer, og derfor er jeg glad for, at Regeringen med aftalen bekræfter, de fortsat vil udbygge mængden af vedvarende energi. Det er der i den grad brug for, siger Anne H. Steffensen.

Den nye aftale lægger også op til at der senest i 2023 vil blive sat ekstra fokus på aftagersiden af Power-to-X-produktionen – navnlig den tunge transport, hvor skibsfarten er inkluderet. 

Her så man i Danske Rederier gerne en endnu hurtigere proces:

- Rammerne for produktionen af Power-to-X er essentielle og skal selvfølgelig på plads så hurtigt som muligt. Men der er også behov for at sammentænke med aftagerne af brændstofferne, og her har vi i skibsfarten brug for klarere linjer og hastighed. Vi ser derfor frem til at følge udmøntningen af aftalen, og står klar til at drøfte udspil og strategi for skibsfarten. Jo før – jo bedre, slutter Anne H. Steffensen.

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.078