23948sdkhjf

A. Enggaard vinder 16.000 kvm psykiatribyggeri

Det bliver A. Enggaard A/S, der skal stå for byggeriet af etape 2 af et nyt psykiatrihospital i Hospitalsbyen i Aalborg Øst. Det oplyser Region Nordjylland i en pressemeddelelse tirsdag morgen. 

Entreprenørvirksomheden er efter udbud valgt som OPP-leverandør (offentligt-privat partnerskab) af byggeriet på cirka 16.000 kvm. Dermed skal vinderen både stå for projektering og etablering samt udvendig drift og vedligeholdelse i 25 år.

På projektet har A. Enggaard underrådgivere med i form af Aart Architects og Niras samt Velliv, Pension og Livsforsikring A/S som finansiel investor.

– Vi er meget tilfredse med løsningerne i projektet, der vil give gode forhold for såvel patienter som personale, ligesom der er fremlagt fleksible muligheder ved behov for udvidelse. Derudover er det valgte projekt også bedst til prisen, siger regionsrådsformand i Region Nordjylland, Mads Duedahl (V), i pressemeddelelsen.

Regionsrådet valget A. Enggaard blandt fire tilbud.

Samling af sengeafsnit

Etape 2, som vil stå færdigt medio 2025, kommer til at omfatte voksenpsykiatriske sengeafsnit, hele børne- og ungdomspsykiatrien med et helt nyt spiseforstyrrelsesafsnit. Der etableres også nye faciliteter for elektrochokbehandling, terapifunktion og multihal, forskningsområde og lokaler til ledelses- og administrative funktioner i Psykiatrien. Desuden bygges en separat hospitalsskole, som er målrettet børn fra både somatikken og psykiatrien.

Psykiatrien kan samle alle sengeafsnit i Aalborg på samme matrikel, når byggeriet af etape 2 er klar til brug. 

Etape 1 står allerede færdig og klar til indflytning medio 2024 og rummer de retspsykiatriske sengeafsnit, retspsykiatrisk ambulatorium, den Psykiatriske skadestue og modtagelse og de intensive sengeafsnit.

A. Enggaard A/S har erfaringer med psykiatribyggeri, da de er i gang med projekteringen og byggeriet af Nyt Psykiatrihospital Odense, som også er et OPP-byggeri.

Kontrakten ventes underskrevet primo juli efter udløb af stand-still perioden.

Mere hospital tidligere

Nyt Aalborg Universitetshospital udbød anden etape af psykiatrien - til en anslået værdi af 550 mio. kr. eksl. moms. - i foråret 2021.

I den forbindelse begrundende projektdirektør på Nyt Aalborg Universitetshospital Niels Uhrenfeldt overfor Licitationen - Byggeriets Dagblad valget af OPP med, at det gav regionen mulighed for at sætte psykiatribyggeriet i gang, da der ellers ikke var budget til dette byggeri på daværende tidspunkt.

- Det er en god businesscase, og fordelen er, at regionen kan etablere mere hospitalsbyggeri på et tidligere tidspunkt, end hvis det skulle finansiere det inden for regionens egen ramme, der er spændt hårdt for, sagde projektdirektøren sidste år.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.096