23948sdkhjf

Vælger rådgivere til opgave i Folketinget

Bygningsstyrelsen har netop tildelt to kontrakter til bygherrerådgivere, der skal bistå med at undersøge mulighederne for at renovere og transformere Rigsarkivets tidligere bygninger på Slotsholmen.

Det skriver Bygningsstyrelsen i en pressemeddelelse. 

Projektet gennemføres i forlængelse af, at Folketinget overtager forvaltningen af det statslige ejerskab af Rigsarkivets tidligere bygninger på Slotsholmen.

Første skridt har været at udbyde de to bygherrerådgiveropgaver; bygherrerådgivning inden for en række strategiske indsatsområder, som f.eks. kulturarv og bæredygtighed, samt en digitaliseringsopgave. 

Bygherrerådgivningen er tildelt Bauherr, med Erik Arkitekter, Bark Rådgivning og Strunge Jensen A/S som underrådgivere, og digitaliseringsopgaven til Exigo.

– Vi har modtaget seks tilbud af høj kvalitet, og er generelt blevet mødt af en stor interesse for dette historiske projekt. Både Bauherr og Exigo har udmærket sig ved at have tilbudt stærke organisationer med højt kvalificerede medarbejdere. De har i deres tilbud udvist en fortrinlig procesforståelse, hvor de har gjort komplekse problemstillinger overskuelige, uden at det har mistet sin substans, begrunder projektchef i Bygningsstyrelsen, Lisa Sørensen, de to tildelinger.

Besøgscenter samt bedre plads til samråd og høringer

Overtagelsen af Rigsarkiv-bygningerne sker med et ønske om at styrke Folketinget som demokratisk mødested for borgere og politikere og at forbedre rammerne for Folketinget som parlamentarisk arbejdsplads.

Helt konkret handler det om dels at styrke de borgervendte aktiviteter i form af et besøgscenter, dels at skabe nye og mere fleksible faciliteter til f.eks. høringer, konferencer og åbne samråd.

Folketinget har i forbindelse med projektet valgt at indgå et samarbejde med Bygningsstyrelsen, som derfor varetager bygherrerollen på vegne af Folketinget. 

Projektet er i de indledende faser, så projektets endelige omfang og igangsættelse bliver fortsat drøftet.

Det forventes, at der bliver truffet beslutning i Folketinget om eventuel gennemførelse af projektet, når der foreligger et projektforslag.

Den endelige kontraktindgåelse med de to bygherrerådgivere sker efter udløb af standstill den 26. august 2022.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Storcenter i Aarhus bløder fortsat butikker: Nu forlader stor detailkæde også stedet
Opråb fra ældreplejechefer: Besparelser har alvorlige konsekvenser for de ældre
Km-afgift: - Idiotisk at gøre det til et spørgsmål om prisen på en liter mælk
Coop kræver, at fødevareproducenter sænker priserne
Skibby: Hvor mange arbejdspladser forventes km-afgiften at koste?
Russisk spionskib gik verden rundt: Udstyret med Rockwool
Nordiske Medier:

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.281