23948sdkhjf

Dansk Industri: Vores medlemmer skærer ned på produktionsdage

Energikrisen er tydelig at mærke hos Dansk Industris medlemmer, der sparer hvor de kan, fortæller branchedirektør Troels Ranis.

- Det er en alvorlig situation, vi står i, og jeg synes, den alvor er meget tydelig at mærke blandt vores medlemmer.

Sådan skriver branchedirektør for DI Energi, Troels Ranis, i et skriftligt mailsvar til Nordiskemedier.dk.

Udmeldingen kommer på baggrund af Dansk Industris nyligt offentliggjorte analyse, der konkluderer, at ni ud af ti danske virksomheders omsætning vil blive ramt markant, hvis der ikke bliver tilført tilstrækkeligt gas til Europa. 

Ifølge analysen har spændingerne mellem Rusland og Europa medført en usikkerhed omkring gasforsyningen, som påvirker Dansk Industris medlemmer mærkbart allerede.

- Usikkerheden betyder først og fremmest, at vores medlemmer sparer, hvor de kan. Det er ikke kun på energien, de skærer ned, det gælder også på antallet af produktionsdage, da det kan mindske energiomkostningerne, lyder det fra Troels Ranis i mailsvaret.

Fortrolige foraer for medlemmer

Dansk Industri har på grund af usikkerheden omkring forsyningen inviteret alle medlemsvirksomheder, som står på listen over ikke-beskyttede gaskunder, til at deltage i foraer, ligesom at andre gasforbrugende virksomheder også kan være med. 

- DI har oprettet to energiforsynings-fora som følge af energi- og forsyningskrisen. Det ene er for el og det andet for gas, som vi driver i tæt samarbejde med myndighederne. Vi er lykkes med at skabe i et fortroligt rum, hvor vi kan få afklaring på de presserende spørgsmål, der brænder ude hos vores medlemmer, forklarer Troels Ranis i sit svar og fortsætter med henvisning til, at energieffektiviseringer er vejen frem for medlemmerne:

- Samtidigt har vi fokus på, at vores medlemmer får høstet de mulige energibesparelser og -effektiviseringer, da det er den hurtigste måde at få omkostningerne ned og klimaeffekten op. Derfor er vi også rigtig glade for fremrykningen af den nye og forbedrede Erhvervspulje, der åbner den 1. november, lyder det fra Troels Ranis. 

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Fra kontingent i en cigarkasse til 67.000 tilskuere og et velkendt brand: Organisationer hylder Skills
Lakridsmager troede, at han stod med et usælgeligt produkt: - Det grænser sig til vanvittige
Plastproducent går konkurs
EU-udspil skal fremme genanvendelse af plastaffald
Frugt bærer frugt: Medarbejdere giver donation til julehjælp
Inflationen falder en smule i eurolandene
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Leder IDAG
Søfart
PlastForum DK
Kommunefokus
Fremtidens Logistik

Send til en kollega

0.094