23948sdkhjf

Skift fra grøn til sort energi kan være nødvendigt: Bekymrer ikke klimaordføreren fra DF

Dansk Folkepartis klimaordfører René Christensen er ikke bekymret over, at flere virksomheder føler sig nødsagede til at skifte fra grøn til sort energi.

- En ekstraordinær situation kalder på ekstraordinære løsninger.

Sådan siger klimaordfører for Dansk Folkeparti, René Christensen til, at energikrisen har fået flere virksomheder til at ty til "sort" energi frem for den grønne.

Det er et billede, som Dansk Industri kan genkende, har vi tidligere beskrevet på Nordiskemedier.dk.

Og det er ikke kun dårligt, mener Dansk Folkepartis klimaordfører René Christensen.

- At nogle virksomheder skifter fra naturgas over på olie, det er skidt for miljøet, ja, men det er godt fordi det frigiver noget naturgas til husholdningerne, som de kan bruge, for de kan ikke bare slå over på olie. På den måde er det godt for forsyningssikkerheden, siger René Christensen til Nordiskemedier.dk.

- Vi er bange for, at energikrisen bliver en socialkrise, hvor folk må gå fra hus og hjem, fordi de ikke kan betale regningerne, lyder det videre fra ordføreren.

Hvordan vil I så sikre, at Danmark fortsat lever op til klimamålet om at reducere CO2 med 70 procent i 2030?

- Vi skal lade denne her vinter gå og så se, hvordan det ser ud om 6 mdr. og så kan vi tage den derfra, siger han og fortsætter:

- Jeg tror ikke, at nogen af virksomhederne bruger det her som en lejlighed til at gå væk fra den grønne omstilling, lyder det.

Adspurgt om man kan forestille sig, at man vil pålægge virksomhederne nogle grønne forpligtelser, hvis de skifter til sort energi, lyder det fra ordføreren:

- Jeg vil ikke afvise det, men det bliver ikke lige nu.

Er du bekymret over tendensen i at virksomhederne skifter til "sort" energi?

- Jeg er ikke bekymret nu, nej. Det vil jeg være, hvis vi står om et år i samme situation. Men lige nu er jeg ikke, lyder det fra René Christensen.

Artiklen er en del af temaet Politik.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157