23948sdkhjf

Bila vokser: Nærmer sig milliarden

I lighed med de fleste virksomheder, har covid-19 pandemien også givet automationskoncernen Bila betydelige udfordringer. Dette til trods er koncernen vokset og tæller nu cirka 500 medarbejdere. Koncernomsætningen nærmer sig 1 milliard kroner, og ordrebogen bugner.

- Vi oplever, at hele industrien er optaget af at øge automationsgraden, fordi det giver gevinster på mange parametre: Det handler både om at imødegå manglen på arbejdskraft, men også om at sikre konkurrenceevnen på trods af stigende energipriser, materialeomkostninger, lønudgifter og fragtrater, siger CEO i Bila Group, Jan Bisgaard Sørensen, i en pressemeddelelse.

Den ene dag bygger de løsninger til produktion af vindmøllevinger på over 100 meters længde, og næste dag optimeres montage af små elektrogearkasser til aktuatorer. Bilas ekspertise i automation spænder vidt, og det brede konjunkturmæssige fundament har vist sig at være en stor styrke under corona.

I årsregnskabet, der offentliggøres i næste uge, voksede både Bilas toplinje og bundlinje. Samlet set er der pæn fremgang på koncernniveau, dog med udsving på de forskellige forretningsområder, begrundet i corona-effekter og markante udviklingsaktiviteter. Størstedelen af væksten er drevet af øget eksport, så omsætningen i udlandet udgjorde cirka halvdelen af Bilas omsætning i regnskabsåret 2021, der sluttede 30. september.

- De automatiseringsprojekter, som var i gang, da corona kom, blev gennemført, men mange virksomheder holdt derefter vejret og var mere tilbageholdende med at iværksætte nye projekter. Regnskabet er tilfredsstillende. Et enkelt nøgletal skal vi dog gøre endnu bedre, og det er bundlinjen, som gerne skal være væsentlig højere i Bilas næste årsregnskab, siger Johan Blach Petersen, formand for Bilas bestyrelse.

Mangel på arbejdskraft øger robotsalget

Bila har gennem en længere årrække medvirket til at øge indtjeningen og produktiviteten i en række af de danske industrivirksomheder. Robotter og automatisering har generelt fået ekstra medvind i en tid, hvor mange virksomheder skal kæmpe hårdt for at få bemandingen på plads.

- Vi oplever, at hele industrien er optaget af at øge automationsgraden, fordi det giver gevinster på mange parametre: Det handler både om at imødegå manglen på arbejdskraft, men også om at sikre konkurrenceevnen på trods af stigende energipriser, materialeomkostninger, lønudgifter og fragtrater, siger Jan Bisgaard Sørensen.

Selvom Bila med sine automatiseringsløsninger medvirker til at afhjælpe kapacitetsudfordringer og mangel på arbejdskraft i en række producerende virksomheder også selv mærker den forøgede kamp om arbejdskraft i Danmark, så lykkes det langt hen ad vejen virksomheden fortsat at tiltrække medarbejdere til virksomhedens lokationer 10 steder i Danmark: Nykøbing Mors, Herning, Aalborg, Randers, Sønderborg, Svendborg, Varde, Mariager, Vemmelev, Fårevejle.

- Der er kamp om folk især til de øverste etager, men vi har en stabil arbejdskraft, som gør et bragende godt arbejde og har en mentalitet, som gør, at de ikke forlader kunden, før de har leveret varen. Dygtige folk vil gerne arbejde hos vinderne. I en tid med vækst og konsolidering i hele automationsbranchen, så befinder vi os i en stærk position. Siden 2020 har vi fået 187 flere ansatte. Stabens vækst skyldes både vores organiske vækst og opkøbet af Poul Johansen Maskiner, konstaterer Jan Bisgaard Sørensen. 

Læs mere om: Bila
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.315