23948sdkhjf

Indsamling af gamle mursten griber om sig - tre steder bliver til 10 og måske 24

I bestræbelserne på at give famle mursten nyt liv og måske endda give sjæl til nye huse og ved renovering af gamle bygninger og gavne miljøet har Vestforbrænding sat gang i et forsøg med indsamling af mursten.

Det oplyser det sjællandske affaldsselskab i en pressemeddelelse.

Murstenene overgår i forsøgsperioden til virksomheden Gamle Mursten, som også samarbejder med flere kommuner rundt i landet.

Gamle Mursten behandler murstenene med en særlig teknologi, hvor murstenene renses med vibrationer og uden brug af kemikalier eller vand. De brugte mursten genbruges derefter i nye byggerier og renoveringer.

Fra tre til 10 og måske 24

Indsamlingen af mursten blev søsat i juli i år på Vestforbrændings genbrugsstationerne i Brøndby, Frederiksværk og Hillerød. Hen over efteråret udvides forsøget så til i alt ti genbrugsstationer, fortæller genbrugschef Stig Nielsen:

– Forsøgets resultater vil vise, om det skal være en permanent løsning at indsamle mursten til genbrug på alle 24 genbrugsstationer i Vestforbrændings opland. Det kommer blandt andet an på mængden og kvaliteten af de sten, vi kan indsamle, siger han i pressemeddelelsen.

Ifølge Vestforbrænding udledes der 0,5 kg CO2 ved produktion af en ny mursten.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.109